Jeg vågnede en morgen jeg aldrig glemmer. Jeg var kun et barn, jeg havde lige rundet de 16 år. Jeg havde holdt en helt normal fødselsdag med min familie, og med et par venner og havde fået en masse gaver og god mad. Jeg havde fået en gul knælang kjole, lavet af det fineste stof. Jeg havde aldrig før set eller ejet så flot et stykke tøj. Nu ønskede jeg bare så meget, at jeg havde nydt hvor godt jeg egentlig havde haft det. Tiden var ændret. Nu skulle man passe på hver ting man gjorde. Man skal være glad for det man kunne få, selvom det er så lidt i forhold til før. Der er krig. Anden verdenskrig er lige brudt ud. Jeg kan ikke helt forstå hvad det er der sker, og hvorfor det sker. Det er en meget hård tid. Vi må alle i familien arbejde, for at få penge. Jeg hedder forresten Marie.
Min far, mor, lillebror, lillesøster og jeg bor i en lille lejlighed. Jeg deler værelse med min bror, min søster sover ved mine forældre. Emil, min lillebror er kun 8år. Han arbejder allerede for meget. Han har fået job nede ved Alfred som bydreng. Alfred er byens slagter, han er en meget stor mand, med et meget stort temperament. Mor er ikke så glad for at han arbejder der. For familien er det et rigtig godt arbejde han har, så mor lader ham arbejde der endnu. Vores mad kuponer rækker ikke så langt, men de dage hvor Emil får kød med hjem går det lige. Det kan redde en dårlig dag. Selvom det måske ikke er de bedste stykker kød, formår mor at lave det så lækkert og mørt. Min far arbejder på en fabrik, og så er han frihedskæmper. Han hjælper mange i krigen, men han har også selv været ved at miste livet. Det kan være nogle lange nætter når far er af sted. Mor kan ikke sove, hun går bare rundt. Der var en aften, hvor far ikke kom hjem, som når plejede. Jeg kunne ikke sove, jeg talte skridtene mor tog inde i stuen. Da jeg pludselig hørte mor græde havde jeg ondt af hende. Jeg gik ind til hende, og lagde armene om hende, og trøstede hende ligesom hun plejer at trøste mig når jeg er ked af det. Det var helt forkert. Rollerne var byttet om. Far kom hjem et par dage efter. Vi har aldrig snakket om det siden. Jeg tror også det er bedst sådan. Min mor arbejder i det lokale supermarked. Jeg tror nok at hun stiller ting på plads og rengøre en smule jeg ved faktisk ikke helt præcis hvad det er, men det tager hårdt på hende. For når hun kommer hjem er hun meget træt. Hun skal passe Signe, rydde op og lave mad. Signe er dog alt for lille til at kunne gøre nytte, men hun er jo ikke stor nok til at være alene hjemme. Hun er jo også kun et spædbarn. Mor plejer at aflevere hende inde ved nabokonen. Det er Astrid. Hun er gravid så hun arbejder ikke. Hun elsker små børn, og hun siger det ikke betyder noget at Signe er der. Men så kan hun jo også øve sig lidt i at være mor. Hun hjælper også Emil og jeg med vores lektier. Hun er bare super god til sådanne ting. Jeg tror virkelig også at hun bliver en rigtig god mor. Jeg ville gerne kunne tage Signe nogle gange, så mor kunne være mere sig selv. Jeg laver bare så meget i forvejen, og arbejder jo også selv og går i skole. Jeg arbejder hos skomageren. Et lille værksted i gyden bag ved alle de fine forretninger. Det er gamle hr. Jensen som er skomager. Han arbejder hele tiden, ja lever nærmest derude i værkstedet. Han har desværre heller ikke rigtig noget at give sig til. Hans ældste søn var en særling, alle troede han var skør. Da Jensens kone og datter var død, efterlod sønnen et billede af et skib. Hvorfor, ved han ikke, men han har ikke set ham siden. Konen døde under fødselen. Det samme gjord barnet.
Det er gratis at oprette en konto