Teksten Reprise på Krogs fisserestaurant er skrevet af forfatteren Jan Sonnergaard og er fra samlingen ”Sidste søndag i oktober” fra 2001. Det er en novelle, men ikke i klassisk forstand – den har ikke et trefaset forløb med en begyndelse, midte, slutning og et afgørende vendepunkt. Den er skrevet i nutid, er kronologisk opbygget og starter midt i historien uden nogen egentlig forklaring på, hvad der foregår eller er foregået tidligere – den har altså en åben og brat indledning og starter derfor in medias res, som også er et typisk træk for en novelle, der også lægger stor vægt på personerne og fortællertypen. I denne novelle er handlingen også er sat en smule i skyggen, gemt lidt baggrunden og spiller lidt en ”birolle”. I stedet er det beskrivelsen af personerne og fortællertypen, der særligt er i fokus. Et andet kendetegn, som også gør sig gældende i denne novelle, er det korte forløb, en enkelt dag, som handlingen strækker sig over. I en roman kan der f.eks. være flere handlingsforløb på samme tid, men i en novelle følger du generelt kun få personer i et relativt enkelt handlingsforløb, hvilket spejler sig rimelig godt i denne novelle, hvor der kun er to hovedpersoner, en mand og en dame, samt en kort og meget simpel handling.
Det er gratis at oprette en konto