Frankrig d. 17/10 1994Kære Hannah Holm JespersenJeg har længe villet skrive til dig.Du og børnene har sikkert undret jer over min pludselige forsvinden. Det var heller ikke min hensigt at gøre det på denne måde, heller ikke min hensigt at kontakte dig så overfladisk, som jeg gør det nu. Jeg har dårlig samvittighed, og det gør ondt på mig. Det gør ondt i hele hjertet. Måske er det i virkeligheden forkert at kontakte dig, men du ved hvordan jeg er, når jeg først har sat mig noget for. Jeg beder dig ikke om en tilgivelse, men tværtimod en forståelse. En forståelse for hvorfor jeg valgte at gøre som jeg gjorde. Tiden er gået hurtigt, og jeg føler som var det i går, at jeg så jer sidst. Jeg savner jer, du kan tro hvad du vil, men det gør jeg. Jeg ved godt at dette brev overhovedet ikke er acceptabelt, og at jeg skylder dig meget mere end bare en forklaring. Tingende var ikke altid som de så ud til at være, og i dagligdagen var jeg tit og ofte nødt til at bære en maske, jeg ikke længere var stærk nok til i sidste ende. Du, og slet ikke børnene skulle se mit sande jeg, når det var allermest værst. Jeg bedrog dig, jeg bedrog så mange. Du var meget mere værd, jeg kunne ikke give dig det du fortjente. Jeg valgte at stikke halen mellem benene og forsvinde, meget umandigt gjort. Nu er det for sent at lave om. Da jeg var omkring de elleve år gammel, misbrugte min far mig seksuelt. Det var forfærdeligt! Det skete for det meste kun når min mor ikke var til stede, eller når hun var fjern i en rus. Jeg var altid forberedt på når det skulle ske. Måden han listede sig op på mit værelse, gjorde at jeg havde lyst til at dræbe ham inden han nåede frem. Smerten påførte mig ikke kun fysisk, men mest af alt psykisk. At han kunne gøre det, ens eget kød og blod. Skuffet var ikke ordet. Hadet til ham gjorde mig sindssyg.Jeg råbte og skreg altid – af mine lungers fulde kræft. Han tilstoppede min mund og fortsatte og fortsatte. Det var en yderst djævelsk oplevelse, vidste jo knap nok hvad det var? Mit forhold til sex var ruineret. Havde ikke engang lyst til piger. I årevis viste jeg mig ikke til idræt, nægtede at gå i bad med andre drenge.Har aldrig delt det med nogle, og håber derfor også at du vil fortsætte med at holde disse oplysninger fortrolige. Det var hårdt, det tror jeg at enhver kan forestille sig. Hver eneste nat kunne jeg høre hvordan han forbandede min mor, gennembankede hende, og derefter forførte og voldtog hende, ved bl.a. at binde hendes fast til sengen. Op til flere gange forsøgte hun at stikke af, søge hjælp via. Kommunen og politiet, men hvem lytter til en narkoman og tidligere alkoholiker, ingen tog hende alvorligt, og snart gik det galt. Jeg vidste det, havde det på fornemmelsen hele dagen op til. Jeg så med mine egne øjne hvordan hun myrdede min far. Så vreden i hendes skræmte øjne. Jeg så hvordan hun rystede af angst, vrede og nervøsitet samtidig. Så hvordan kniven skælvede hende over hovedet, da hun gang efter gang jog den i ham. Jeg talte: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 … 60 knivstik blev det til i alt. Det var som lyden af sekunder, der langsomt blev til et minut. Som et ur, da alarmen pludselig i skygge af et skrig ”slog” på sidste stik. Jeg var bange, men ikke skræmt. Jeg græd ikke engang. Ikke én eneste følelse rørte sig i min krop. Jeg var tom. Helt og særdeles tom. Hun blev idømt 4 år bag lås og slå. Jeg blev tvangsfjernet, og sat i plejefamilie, fik forbud for al kontakt til min resterende familie. Året senere fik jeg meddelelsen om at hun havde taget sit eget liv. Jeg havde stadig ikke forbindelse til hverken bedsteforældre, onkler, tanter eller nogen som helst anden i familien. I skolen fuskede jeg med papirerne, men var sådan set både dygtig og klog. Jeg fuckede det hele op. Havde dog alligevel aldrig troet at drømmejobbet skulle blive mit. At jeg skulle få en perfekt familie, ledsaget af verdens dejligste kone. Selv ikke en gang det kunne jeg holde fast ved.Har sådan set været på stoffer siden jeg var ti år gammel, op til flere gange har jeg været på afvænning, det har da også fungeret - til tider. Lige for tiden er jeg ude i en masse værre lort, er glad for at du ikke skal se mig sådan her. Jeg er junkie. Jeg sælger, fordi det er den eneste måde at jeg kan tjene pengene ind på. Jeg sælger i store baner, og er nu kommet så langt ud, at jeg ikke kan rode mig ud af det igen. Jeg skylder væk, jeg ved ikke hvor mange penge. Min gæld er stor. Jeg skriver ikke til dig, fordi du skal have medlidenhed med mig. Det er på ingen måde sådan det er. Jeg kan ikke vende hjem, da det ville volde både mig og familien alt for store problemer. Jeg er også godt klar over at du ikke ønsker at se mig igen, det har du min fulde forståelse for. Måneder inden min forsvinden førte jeg dagbog, du spekulerede altid over mit voldsomme overarbejder, nu kender du sandheden. Dagbogen er gemt et sted på loftet, hvis du får lyst, kan du vel altid rive den frem, og læse mine bekymringer og spekulationer. Selvfølgelig ved jeg ikke om du kan bruge det til noget dagen i dag. Der er ikke grund til at grave i fortiden. Det er længe siden nu. Enkelte sider tog jeg med mig, bl.a. datoen for den dag jeg forsvandt. Jeg vil hermed sende dig udsnittet, det er op til dig selv om du vil læse det. ”D. 17/03 1993Kære dagbog.. Så er tiden omsider inde. Dette er ikke noget jeg ønsker at gøre, men det er noget jeg er nødt til. Det har været planlagt i månedsvis nu. Jeg tænker slet ikke, og har heller ikke lyst til at tænke. Jeg ved hvad jeg efterlader mig, og det er det hårdeste. Det burde ikke have været nødvendigt, men som skrevet tidligere er jeg nødt til at flygte fra mine problemer. Jeg er psykisk ustabil, og ønsker ikke at skade mine omgivelser. Jeg er langt ude, og kan mærke at jeg er ved at eksplodere. Det må hverken gå udover kone eller børn. Alt er planlagt og tilrettelagt, når jeg i aften skal ”handle ind”. Lige nu er jeg ikke klar over hvilke konsekvenser det giver mig, og jeg er mest af alt også ligeglad. Livet er ingen leg, og lykke hænger ikke på træerne. Jeg har oplevet for meget modgang, til at leve i medgang nu. Ja.. Måske skulle jeg have haft hjælp, det tænker jeg tit på. Ville bare ikke være svag, ville ikke være hjælpeløs. Har aldrig været afhængig af andre mennesker, hvorfor så være det nu? Jeg er ikke svag! Det er ikke min skyld at det er som det er. Det er forfærdeligt at leve, som jeg lever. Mine nætter er søvnløse, og jeg har været en dygtig skuespiller for ikke at belemre Hannah med problemer. Det er på tide at filmen knækker, ser ikke længere nogen fremtid her. Tiden er inde til at sige farvel og lægge fortiden bag mig. Det kan jeg ikke gøre sådan som det er nu. Hvis alt går som planlagt er jeg inden længe sporløst forsvundet.Hannah, Oliver, Sofie og Ida – i er det bedste jeg ved. Jeg elsker jer af hele hjertet. Undskyld at jeg forlader jer nu. Kommer aldrig til at tilgive mig selv. Kommer aldrig til at leve med denne beslutning. Men jeg har truffet mit valg.”Når jeg så tænker tilbage på livet i dag, og bl.a. ser hvordan jeg er opvokset i forvirring og kaos, så ved jeg at der er en grund. Der er en grund til at jeg truffet mine valg. Jeg er ødelagt. At se hvordan familien splittede sig i to dele, var det værste en teenager kunne gå igennem, samtidig med alle de almindelige problemer. Dengang var jeg hård og tog det hele som det kom, sådan er jeg ikke mere. Jeg tænker over det hver eneste dag nu, det har ødelagt så meget. Synd at det først skulle gå op for mig nu. Det mest hårde var det skuespil jeg skulle spille over for mine omgivelser. Jeg skulle hele tiden være stærk og bære en maske. At leve livet på en løgn, var dengang ikke hårdt, men tro mig, det er det nu. Tit undrer det mig, at folk ikke kunne se eller mærke det på mig, men jeg var jo også efterhånden en dygtig bedrager, måske havde jeg det fra min far. Det var ikke kun dig jeg bedrog, jeg bedrog både kollegaer, kunder og så mange andre. Det gav mig hovedpine at gå rundt på arbejdspladsen, at diskutere, at skændes, nogle gange bare det at snakke. Jeg forlod jer, inden jeg knækkede. Man skal være stærk for at spille det spil jeg gjorde, jeg indså at jeg muligvis ikke var stærk nok. Nu er jeg sikker. Dengang vakte alle de ting der skete mig, overhovedet ingen følelser (som sagt, jeg var hård!). Det gør de nu. Jeg kan stadig høre min mors skrig, når hun blev voldtaget. Jeg kan stadig se liget af min far, samtidig med blodet der flød over det hele, men det er jeg heldigvis hård nok til at vende positivt. Jeg får dog mareridt om natten! Da jeg fik af vide at min mor havde taget sit eget liv, tænkte jeg bare; sikke heldig hun er! Jeg må indrømme at jeg græd. Min mor var den eneste der betød noget for mig, den eneste der var der for mig dengang – selvom hun altid var i en ”helt anden verden”. Jeg ville ønske at jeg var ligeså ”stærk” som hende, til at kunne forlade denne verden, uanset hvor svagt folk så vil synes det er, eftersom de ikke ved hvad jeg har gennemgået. Jeg synes det er mere svagt, det jeg valgte at gøre … Undskyld at jeg sådan tillader mig at skrive til dig, efter al den tid. Det gør ikke situationen bedre for dit vedkommende. Du skal bare vide at der ikke går en dag, et minut eller et sekund uden at jeg tænker på dig, uden at jeg tænker på børnene og deres opvækst. Jeg er så frygtelig ked af det. Du var kærligheden i mit liv, og er det stadig. Jeg ville gøre alt for at spole tiden tilbage, helt, helt tilbage. Jeg savner dig. Jeg savner dig så meget Hannah.Ønsker jer alt godt fremover, og håber at du en dag vil møde den rette. En der kan elske dig, som du skal elskes. En der kan give dig hvad du fortjener. Det har du fortjent. Lov at du ikke fortæller børnene om dette brev, fortæl dem at jeg død. For min og din egen skyld. Jeg ved godt at du intet skylder mig, men de er ikke gamle nok til at forstå – ikke endnu i hvert fald. Jeg elsker dig, det vil jeg altid gøre. Du vil altid være i mit hjerte, glem aldrig det …Torben
Det er gratis at oprette en konto