”Hej,” siger jeg og smiler til pigen. Hun ser noget forskrækket ud, men også ret sød. ”Gud hej undskyld, jeg havde ikke lige opdaget, at du var der,” hun smiler lidt forfjamsket til mig. Jeg smiler lidt for mig selv, måske er hun lige en, JEG skal lære at kende? ”Sker der noget?” spørger jeg og nikker ud mod gaden. ”Hvor? Nej ikke rigtig, jeg har glemt min bog, men tror ikke det er en god idé, at jeg går hjem og henter den, for engang var der en der tog alt mit tøj ud af maskinerne…” hun snakker meget hurtigt på en lidt nervøs måde. ”Jamen skal jeg holde øje med dine vaskemaskiner?” spørger jeg venligt, jeg elsker at hjælpe folk. ”Tja halvdelen af tiden er gået, så det kan snart ikke betale sig, jeg bor ellers ikke så langt herfra,” svarer hun og kigger ligegyldigt ud af vinduet. Jeg ligger mærke til hendes mørkebrune hår skinner i solens lys. Jeg har lyst til at røre ved det, dufte til det. Det ser så blødt ud. ”Du burde dele tøjet op efter farverne, og du bruger alt for lidt sæbe!” siger hun pludseligt og kigger på mig. ”Øh hva’?” jeg er helt forvirret, jeg stod og beundrede hendes yndige hår. Så går det op for mg. ”Nåh, vasketøjet. Jamen det er ikke noget, jeg går så meget op i. Jeg kommer ikke så meget ud blandt folk alligevel. Jeg er forfatter, du ved. Det går ikke særlig godt med skriveriet lige for tiden, det er faktisk gået lidt standby.” Hun kigger på mig, næsten som om hun ikke tror mig. ”Okay…” hun stirrer ud af vinduet igen. ”Du bor tæt herpå, hvor er det?” spørger jeg venligt, jeg vil holde samtalen i gang. Denne pige virker så unik. ”Jamen jeg bor i en lille lejlighed dér rundt om hjørnet,” hun peger. ”Med en kæreste? Hvis jeg må spørge,” siger jeg. ”Nej nej, jeg bor med min hund, Pelle. Jeg gør rent på et gymnasium, morgen og aften, det kunne da egentligt godt bruge lidt rengøring herinde…” svarer hun og ser sig omkring. Jeg ler. Hvor er hun sød. Jeg betragter hende. Ved hun det? Så ignorerer hun det måske. Eller også ved hun det ikke.
Det er gratis at oprette en konto