Københavns Brand (1728)

Om aftenen onsdag den 20 oktober 1728, brød Københavns største brand løs. Branden blev på ukendt vis antændt i et lille hus på Vestergade i København.Branden bredte sig hurtigt mellem de tæt belagte huse, da vinden tog kraftig fat og spredte gnister ud over hele Vestergade. Da brandvæsnet ankom, havde branden nået at sprede sig udover alle husene på Lille Sankt Clemens Stræde, og Vogn-Badstue stræde. Brandvæsnet forsøgte desperat at forhindre ilden i at sprede sig endnu mere. Det var dog helt håbløst da de ikke havde udstyr som vi har i dag. Tidligt Torsdag morgen, forsøgte brandvæsnet at kvæle ilden ved hjælp af kanoner. De skød resterne af de brændte huse, såsom aske og forbrændte møbler, over på de nuværende brandene huse. Da det ikke fungerede begyndte de at sprænge de brandene huse i luften. Det gjorde det nemmere at få slukket ilden, da brandvæsnet nu ikke havde problemet med at få ilden slukket på de øverste etager. Det viste sig dog at flere af brandmændene omkom, da krudtet antændte mens de var i færd med at bære det ind i de brandene bygninger. Samtidigt lykkedes det også for ildens gnister at sprede sig på de nærlægende bygninger, når sprængstoffet eksploderede. Det ramte bl.a. Vor Frue Kirke som efter kort tid stod i brand. Kirken var fyldt med folks møbler og genstande, som de havde forsøgte at beskytte fra branden. Om Fredagen havde branden spredt sig udover hele Vestre kvarter i København, men brandvæsnet var nu ved at have styr på ilden, og vinden var ved at lægge sig. Det var dog først lørdag middag at branden blev erklæret slukket. Frederik 4 var på det tidspunkt konge, og gjorde Onsdag den 23 oktober til en helligdag, da han og befolkningen så brandens dæmpning, som en direkte indgriben fra gud. Da branden var omme var 1.600 af Københavns bygninger forvandlet til aske, og 15.000 af Københavns beboere var nu hjemløse.