Mor strøg hånden igennem mit hår, man kunne tydeligt se, at hun var ked af det. Hun skulle være alene i så lang tid, og efter hvad der var sket, var jeg ikke så tryk ved det. Hun havde Martin, men han gjorde ikke den store forskel da han var 6 år. Det havde ødelagt en del af vores normale familie liv, det ville aldrig blive det samme igen. Mit navn er Michael Perham, og jeg vil sejle over Atlanten….
D. 24/6 1992.
Cheeky Monkey lå smukt i vandet nede ved molen. Jeg kunne ikke vente med at komme ud på det åbne hav. Selvom jeg skulle sejle alene var det, det hele værd. Mærke vinden suse gennem håret på en helt speciel måde, mærke efter helt indeni at man lever, det ville blive en fantastisk følelse. I morgen skulle Cheeky Monkey ud på sin jomfrurejse, ja i morgen skulle det hele begynde.
D. 25/6 1992.
Jeg havde en drøm i nat, min seng var helt våd af sved. Jeg kunne ikke huske meget, men det var noget med ”ham” og mor. Han havde skabt problemer nok. Det ville blive bedre havde mor sagt, men jeg vidste godt at det var noget hun sagde bare for at trøste os. Han ville komme tilbage og finde hende, selvom vi har flyttet mange gange. Hvordan kunne man prøve, at slå sin kone og børn ihjel. Tanken om at han stadig var på fri fod, gav mig kuldegysninger. Jeg stod ved molen sammen med Mor og Martin. Nu var tiden kommet. Jeg gav mor et kæmpe knus, og hun kyssede mig blidt på panden, jeg hviskede til hende” pas på dig selv, det må du love mig”. Jeg løftede Martin op og gav ham en stor bamsekrammer. Jeg steg op på Cheeky Monkey, kiggede ud over havet som glimrede smukt, mens solen spejlede sig i vandet.
Det er gratis at oprette en konto