Vi kan gøre grin med mange ting og på mange forskellige måder. Det er meget populært i litteraturen at gøre grin med det personlige. Det er sjovt at pege på de skæve ting, småfejl og ting, som ikke falder ind for ”normalen”. Stilen bliver gjort klar fra start, da der indledes således: ”Pludselig sidste sommer, en aften mens han var på vej ud for at pisse i baghaven, op ad den høje raslende poppel, som han plejede, nede ved kompostbunken, så han at der var lys inde hos Jensens”. Stilen fortsættes novellen igennem, og jeg vil derfor se på eksempler der viser, hvilke virkemidler der brugt til at skabe den humoristiske tone.
Teksten ”Karsten i krattet” er skrevet af Naja Marie Aidt i 1997. Den morsomme og latterliggørende historie handler om den kludrede Karsten, som er alene i hans lille frimærkesommerhuset på en sommeraften, hvor naboerne er taget på ferie på Mallorca. Én ting er sikkert. De har ikke låst huset. Karsten er ude for at pisse, da han ser et folkevognsrugbrød holder udenfor naboens hus. Han ser skygger idenfor. Det er tre unge tyve: Jokke, Snuller og hans grønlandske kæreste Lydia, som blandt andet kommer slæbende med Jensens fjernsyn. Karsten gemmer sig i krattet og tør ikke gøre noget. Da han vil ringe til politiet har han ikke fået ladet telefonen op. Men hvad værre er, at da han vil rejse sig, går han ind i en rive. Tyvene hørte ham. Før han ved af det, er det hans skuffer de tømmer, mens han er krybet tilbage i krattet. Da tyvene er væk og har smækket døren, prøver han at komme ind af et hul i vinduet, men pludselig sidder han fast og kan hverken komme den ene eller den anden vej.
Det er gratis at oprette en konto