Hvor kommer motivation fra? spørger jeg tit mig selv, når jeg ikke kan finde den. Jeg var tæt på at kåre motivationen til AP en pris for den bedste til gemmeleg, da vi i sin tid arbejdede med det. Jeg havde ofte indre dialoger med mig selv om, hvordan det kunne være, at den var så god til at gemme sig – og fandt egentlig aldrig svar på det.
Jeg må indrømme, at jeg før har prøvet, at det var læreren, der dræbte et fag. I folkeskolen havde jeg 4 forskellige lærere i fysik over 3 år, og faget var derfor så godt som dræbt, da jeg gik ud af folkeskolen med et tocifret tal - i den dårlige ende - på karakterbladet efter afgangsprøven. Genoplivet kan man dog godt sige, at interessen blev, da jeg kom i gymnasiet. Vi fik selvfølgelig en ny lærer og en ny start, men jeg vil mene, at det betyder meget, at den nye lærer er god. For godt nok har der ikke været en afgangsprøve eller eksamen, men tallet på karakterbladet er stadig tocifret – bare i den gode ende nu.
Hvad får folk til at spille fodbold? Hvad får folk til at male? Er det fordi, de ved, hvordan man gør? Så må motivation vel have noget at gøre med viden. Men hvis alle så ved, hvordan man spiller fodbold – eller hvordan man maler – men alligevel ikke gør det, må motivationen også være forskellig fra person til person. Det er her, den bliver svær for lærerne, fordi der ingen formel er for motivation.
Det er gratis at oprette en konto