Når man læser om dengang Europa koloniserede Afrika får jeg indtrykket af, at europæerne var grådige og ikke tænkte på andet end at rave så meget til sig som muligt. Og det er vel rigtig forstået, eftersom ikke én eneste af kolonimagterne rent faktisk var interesserede i andet end det, de kunne få ud af at eje et land i Afrika. De mennesker, der boede i landet i forvejen, blev der heller ikke taget særlig meget hensyn til. Til at starte med splittede man ofte velfungerende stammer for derefter at splejse stammemedlemmerne sammen med en eventuel rivaliserende stamme. Når den nye koloni så engang var dannet, blev der stadig ikke taget hensyn til menneskene. Afrikanerne arbejdede hårdt og under umenneskelige forhold, oftest uden en lille eller en ikkeeksisterende løn. Men det var kolonimagterne da ligeglade med. Selvfølgelig var det knapt så godt, hvis for mange af deres nye arbejdere døde, men de kunne næppe have været mere ligeglade. Specielt historien om hvordan den belgiske kong Leopold behandlede sine afrikanere er et godt, men samtidig meget estremt eksempel på kolonimagternes behandling af afrikanerne, men mere om det senere. Denne opgave gennemgår først kolonitiden i Afrika. Hvad var det f.eks., der i første omgang drev europæerne til dette mærkelige land? Og mon ikke, der blev brugt en del beskidte tricks undervejs? Hvordan var synet på de indfødte og hvorfor havde man ikke i sinde at behandle dem bedre, end man gjorde? Efterfølgende kommer et afsnit om den berygtede Suezkanal og al den ballade, der var omkring denne. Hvorfor følte man overhovedet behov for en kanal lige dér? Og hvordan løste man Suez-krisen? Blev den overhovedet løst helt?
Det er gratis at oprette en konto