En koloni er det magtområde, en stat opretter uden for sit eget territorium. En stat kan have flere grunde til at erhverve sig kolonier. Formålet kan være at øge handelen, at sikre råstoffer og gøre det muligt for staten at skaffe sig af med et befolkningsoverskud.
Portugiserne var den første europæiske kolonimagt i Afrika. Omkring 1500 etablerede de kolonier i Angola og Mozambique. De lande der havde kolonier i Afrika var: England, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal, Belgien og Tyskland. Udfaldet blev en opdeling af Afrika i kolonier, idet:
Frankrig primært lagde beslag på områder i vest, nord og Madagaskar.
England primært lagde beslag på områder i syd, øst, langs Nilen og Nigeria.
Tyskland fik kolonier i Østafrika, Sydvestafrika og Cameroun.
Portugal fik kolonier i Angola og Mozambique.
Spanien fik en koloni i Marokko.
Belgien fik en koloni i Congo.
Italien fik kolonier i Somalia og Libyen.
I 1912 var de eneste områder, der ikke var under koloniherredømme, Etiopien og Liberia.
Koloniseringen startede for alvor i midten af 1800-tallet. Der opstod en konkurrence mellem Frankrig og England, om at eje flest kolonier i Afrika. I 1870 blev Tyskland samlet til et land, efter at være opdelt i 16 delstater. De følte, at det var uretfærdigt at dette store land som Tyskland, ikke havde nogen kolonier. Dermed satte Tyskland nu alle kræfter ind på at få ” en plads i solen ”.
Det er gratis at oprette en konto