I denne emneopgave, som handler om ”Beskrivende statistik”, vil jeg fortælle om hvordan man bruger statistik, hvorfor man bruger det, og hvordan man laver en fuldstændig statistisk databehandling. Statistik er arbejde med tal. Ved hjælp af indsamlede informationer i dagligdagen, som man sætter ind i en tabel, finder man en masse resultater. Resultater som kan bruges til mange ting. Det vil jeg dog komme ind på senere.
Hvordan og hvad bruger man statistik til
Statistik bruges konstant i vores dagligdag. Man kan dårligt nok gå ude på gaden uden at opleve et eller andet, som har med statistik at gøre. F.eks. hvis du går inde i gågaden og ser et skilt hvor der står: ”Den gennemsnitlige levealder for rygere er 60 år. Kvit smøgerne og lev 10 år længere”. Eller hvis du får udleveret en gratisavis hvor der på forsiden står: ”Meningsmålingerne peger til Venstres fordel”. I begge disse eksempler er statistik indblandet. Først i form af en beregning af den gennemsnitlige levealder for rygere, og næst ved beregning for hvor mange, som vil stemme på Venstre og hvor mange, som ikke vil.
Statistik bruges altså i disse to eksempler til at danne sig et overblik over nogle ting. Man skal så huske, at man kun får et overblik over nogle tal. Hvordan tallene skal forstås, er op til det enkelte menneske.
Det er gratis at oprette en konto