Kroppen er en enormt vigtig faktor i næsten alle menneskers liv, og derfor kan det være svært lige at vide hvor man skal starte med netop det store emne. Hvad skal siges i forbindelse med kroppen, hvilke emner bør man tage med i sine overvejelser og hvor skal man vælge at uddybe, når man kun har 2 siders plads? Jeg har selv brugt den første halve time til at finde ud af, hvad jeg syntes det vigtigste at sige omkring kroppen var. Nemlig konsekvenser og den store indflydelse det har at stå op og morgenen og kigge sig selv i spejlet. For mange mennesker betyder det ikke det store, de er nogenlunde tilfredse med hvad de ser, nogle mennesker nyder endda hvad de ser, men den mest interessante gruppe er den gruppe af mennesker som skammer sig, og bliver skidt og trist til mode hver gang de passerer et spejl.
Som sagt mener jeg kroppen har en kæmpe indflydelse ikke kun på hvordan du ser ud, men mindst lige så meget hvordan du opfører dig, hvordan du har det med dig selv, hvem din omgangskreds er og hvad dine interesser er. Man er altid blevet fyldt med talen omkring hvordan det er det indeni det tæller og ikke det ydre, men sådan er det bare ikke i dag. Langt hen ad vejen, i hvert fald i de unges verden, er det dit udseende der bestemmer om du bliver populær, klarer dig godt med hensyn til det sociale og om du bliver en af de folk som altid føler sig ovenpå og har modet til at sige hvad de mener. Misforstå mig ikke, Mange af de folk som har været mindre heldige med deres udseende er da helt sikkert lige så søde og dejlige mennesker som alle andre, men ofte er det aldrig dem som ligesom styrer og bestemmer hvad der skal ske. For eksempel – hvis du ser godt ud, får du automatisk selvtilliden i top når du kigger dig selv i spejlet om morgenen. Derfor går du glad i skole, du er ovenpå, og udefra ser folk en fyr som alting tilsyneladende fungere perfekt for. Og du ved det. Derfor har du også modet til at fyre jokes af i klassen, snakke højlydt og fylde meget i rummet. Dermed bliver du som skoledagene skrider hen automatisk en af de populære drenge som snakker meget, og som fylder meget i dagligdagen.
Det er gratis at oprette en konto