Gengæld Læger uden grænser

Det er 32 grader og bagende sol en formiddag i marts. En læge har søgt skygge under et stort træ, for at få lidt hvile, der har været travlt i lægeteltet de sidste par dage, folk kommer fra nær og fjern, når der er læger i området. Pludselig bliver han forstyrret i sin hvile, da en gruppe afrikanere kommer frem gennem buskabet, de bæger en højgravid kvinde, man kunne høre hendes smerteskrig i miles omkreds. Han vist dem ind i teltet. Der er meget uro omkring dem, så han smider familien ud. Uden for teltet kan man høre kvindernes gråd og se alvoren i mændenes ansigter. Tolken fortæller at kvinden har været i fødsel i 48 timer, lægen ved at der er en meget lille sandsynlighed for at barnet overlever efter sådan en lang fødsel, så han må koncentrer sig om kvinden. Den lilles skrig for alle til at ånde lettet op, kvinden lægger sit hoved tilbage på måtten af udmattelse. Hendes hud glinser af sved i solen da teltåbningen lukkes op, hendes mand kommer ind og lægen lægger deres nyfødte dreng i hans arme. Den faderlige glæde er ikke til at skjule i den nybagte fars ansigt. Kvinden græder af glæde da hun får drengen i sin favn, hun kigger med våde øjne op på lægen og tolken oversætter ”du er sendt fra gud og en dag vil jeg gøre dig gengæld.” Lægen smiller ved tanken om at hun nogensinde ville kunne gøre noget for ham, hun ejer jo intet. Grunden til at han blev læge var uselviskhed, det var der for ikke en svær beslutning for ham at tage til et af brændpunkterne, han forventer ingenting til gengæld. Dagene går og folk blev ved med at strømme til. Det bliver svære og svære at få midlerne til at række, da regeringen modarbejder organisationen i at få tilstrækkeligt medicin ind i landet. Al den stres har gjort at lægen ikke har skænket kvinden og drengen mange tanker, indtil hun en dag står i lejeren med sin lille dreng. Lægen tager en pause fra den ellers travle dag, for at hilse på kvinden. Kvinden rækker lægen sin søn med ordene ”Bech Dihantar dari Tuhan.” Lægen smiler ved ordene, Bech Sendt fra Gud, han har virkelig ændret disse menneskers liv. En sygeplejerske kalder fra den anden ende af lejeren ”Dr. Bech!” han vender sig om og ser lægebilen standse midt i lejeren en mand ligger på bilens lad, han afleverer hurtigt barnet og løber hen mod bilen, uden at opdage at kvinden følger efter ham. Kvinden overhøre samtalen om at de mangler rense væske, og tilbyder sin hjælp. Tolken fortæller at kvinden dyrker en plante som virker lidt på samme måde, hvis man lægger bladene under bandagen. Lægen tager imod kvindens hjælp og tager med hende hjem. Han får bladene fra planten med tilbage til lejeren. Lægen lægger bladene på mandens åbne sår, og binder det til, efter nogle timer er manden klar til at tage hjem.