Tryksår: årsager, udvikling og forebyggelse

Vores hud forandrer sig med årene, og hudens elasticitet ændres, fordi der er mindre væske i huden og det underliggende væv. Tryksår opstår når hud-og muskelvæv bliver udsat for tryk mellem knogle og det underlag borgeren sidder eller ligger på. Når hud og muskler trykkes sammen, forhindres blodforsyningen, og derfor også ilt og næringsstoffer til cellerne. Cellerne i det afklemte område går til grunde og sårvævet ændres med tiden til dødt væv. Nedsat bevægelighed giver størst risiko for at danne tryksår. Og risikoen er størst på de områder, hvor knoglen ligger tæt på hudens overflade. Haleben, hæle, skuldre, albuer, ører, knæ. Det kommer meget an på borgerens almene tilstand, hvor meget eller lidt belastning der skal til før et tryksår opstår. En borger i dårlig ernæringstilstand og med nedsat funktionsevne vil være særdeles udsat, da der i forvejen er nedsat iltforsyning til vævet. Overvægtigt og tynde borgere er også i risikogruppen for tryksår. Her er tale om dårlid blodforsyning, og hos de tynde ligger knoglerne tættere på huden. Unge og raske mennesker kan også udvikle tryksår, hvis de f.eks. har haft gips på. Udvikling af tryksår:Et område vil starte med rødme og ømhed. Hvis man trykker på stedet, vil det blive bleg, men rødt igen når trykket aftages. Allerede her er det vigtigt med indgreb for at forhindre det i at udvikle sig. Aflastning af stedet vil være det primære. Aflastes der ikke, vil rødmen forblive, og der vil opstå væaskeansamling og smerter.Underhuden er ved at gå til grunde, og huden vil få en blålig farve pga. det afiltede blod i vævet.Over- og underhud vil væske, og der vil være rød- og blålige omgivelser. Såret består af dødt væv, og kan udvikle sig til muskler og sener.Der er nu øget risiko for infektion, da hudens overflade er defekt, og borgeren er alment svækket. Forebyggelse:For at forebygge tryksår er det vigtigt at man er i god ernæringsmæssig tilstand, at ens hud er ren, hel og tør, at man er i aktivitet alt efter ens formåen, samt at man har noget trykaflastende at sidde/ligge på.Endvidere skal man undgå folder i tæjet, undgå plastik i sengen da det skaber ekstra varme, undgå belastning/friktion mod huden.Trykaflastning er et af de vigtigste principper i forebyggelse sf tryksår. Desuden er stillingsskift af stor betydning, da blodgennemstrømningen straks øges ved aktivitet og stillingsskift. Sunde og raske mennesker vil selv pr. automatik skifte stilling når et tryk mærkes. Personer som er bevægelseshæmmede, skal skifte stilling hver 2. time hver dag, alle ugens dage.