Fortællende journalistik og Morten Sabroe

Fortællende journalistik er en skrivestil, hvor journalisten formidler sine oplevelser i nyhedsmedierne, og journalisten bliver påvirket af sine personlige skøn. Fortællende journalistik er blevet en moderne måde at skrive på, da almindelige nyheder efterhånden i mange tilfælde er gået hen og blevet uinteressante for læserne. Derfor prøver journalisten at rejse ind bag nyhederne i et ”ukendt” land, for at få læseren med. Man kunne også sige, at fortællende journalistik er en måde at stimulere sine læsere på. Det er ikke noget nyt fænomen, for denne genre blev allerede skrevet ned i 1973 af Tom Wolfe, som er en slags faderfigur for fortællende journalistik. En dygtig narrativ artikel skal indeholde et godt plot med dialog og scener, og der skal absolut ikke være citater, resumeer eller nyhedstrekanter. -------------------------------------------- Morten Sabroe (f. 1947) er journalist og forfatter, og hans skrivestil er fortællende journalistik. Han har skrevet bogen En luder steg af toget (1994), som er artikelsamlinger, der fortæller om hvordan hovedpersonen, som er forfatter og journalist gennemrejser Danmark, og giver sit portræt af Danmark og danskerne. Fortælleren befinder sig midt i Århus’ årlige festuge, hvor han introducerer en ny og ukendt form for journalistik: Happy Journalism. Man hører om hvordan fortælleren er bange for ikke at slå til som journalist, fordi han gerne vil skrive anderledes, samtidig med, at han er kommet til at elske det han skal beskrive. Man fornemmer igennem hele teksten, at journalisten er i tvivl om, hvordan han udvikler sig som skribent i det journalistiske fag. Han er i tvivl om han kan udvikle sig. I teksten benytter han sig af fortællende journalistik og hans egen nyopfundet Happy Journalism. Han laver en absurd tilgang til virkeligheden, ved at skabe en teaterscene i et slagtehus, hvor det han fortæller egentligt bare er en ganske almindelig arbejdsgang for slagtning af køer og ikke et teaterstykke som hører under Århus festuge. Når der er tale om fortællende journalistik, er der både positive og negative virkninger. Læseren får en bedre identifikation i at være journalist under en festuge i Århus, hvor man skal være nyskabende, for at få solgt sine artikler. Sabroes måde at skrive på, får læseren til at huske historien, men det engagerer ikke læseren i større sammenhæng, og dermed tillægges fortællende journalistik lavere troværdighed end traditionel journalistik. Hvis en historie som En luder steg af toget kom i avisen som en artikel, ville folk tro det var løgn. Men Sabroe formår dog alligevel at give teksten et positivt brand, da han forstår ved indgangen af sin tekst umiddelbart at fange folk: ”Jeg vågnede tidligt og troede det var vinter, indtil jeg opdagede at jeg var faldet i søvn, med lågen til mini-baren på vid gab. Jeg tænkte tilbage på natten. The Horror, The Horror! Krampen havde ramt mig.”(l. 5-7). Han holder læseren fast hele vejen ved sin ironi og sin ligefrem måde at skrive på. Han benytter sig af drama og gør derved teksten underholdende. Til trods for at teksten er meget kort, så bruger han mange scener til at fortælle sin historie, og det gør for læseren, at der hele tiden sker noget nyt, for spændingen holdes lige til det sidste. Det hjælper også meget, at teksten er skrevet med en jeg-fortæller, for så lever læseren sig mere ind i teksten, end man ville have gjort, hvis det var en alvidende fortæller. ------------------------------------------------------------------------- I fortællende journalistik ledes læseren gennem direkte scener i stedet for resumeer: ”Jeg begyndte ovenikøbet at tænke på alle de knækbrød, jeg havde spist i mit liv. De kom marcherende i en lang mindeparade med marmelade, ost, rullepølse, spegepølse, pålægschokolade, ja selv bananer på.” (l. 33-35). Det gør teksten mere virkelighedsnær og beskrivende, samtidig med den er skrevet subjektivt. I almindelige avis artikler skriver man direkte citater, men i fortællende journalistik bruger man i stedet dialoger som Sabroe også har gjort: ”… da en smuk århusiansk pige trådte frem mod mig på Ryesgade og sagde, undskyld jeg forstyrrer, men har du tid til at svare på et spørgsmål og jeg sagde selvfølgelig ja, for hun…” (l. 23-26). I traditionel journalistik, ville man i stedet have skrevet: ”Undskyld jeg forstyrrer, men har De tid til at svare på et spørgsmål?”, spurgte århusianeren. ”Ja selvfølgelig har jeg det”, svarede jeg. Ved hjælp at dialoger frem for citater, får læseren et mere nært forhold til fortælleren, og dermed har man også lettere ved at forstå fortælleren og hans oplevelser. -------------------------------------------------------------------------------- Journalisten rejser ind i det ukendte med en stor nysgerrighed i scenen med slagtehuset. Denne scene er med til at læseren fornemmer eksperimenterende journalistik, og læseren bliver nysgerrig for denne absurde scene. Den er på én gang ironisk og ekstremt overdrevet, fordi man ikke kan gå ind på et slagteri og tro, at det er en teaterforestilling, hvor køerne i øvrigt er tilskuere. Sabroe benytter ironien på en barsk måde ved at blive sarkastisk: ”Det er en bred blok, cirka femten centimeter lang, den bliver skudt med rigtig krudt lige ind i storhjernen og fjerner enhver tanke. Sådan et skud kunne jeg godt trænge til…” (l. 73-76). Dette skriver han, fordi han som journalist har utroligt svært ved at skrive på traditionel vis samtidig med at han gerne vil skabe en ny skrivemåde. Hvis han fik skudt hjernen ud og fjernet hans rodede tanker, kunne han starte forfra. Dette middel bruger han til at få læseren til at få indsigt i, hvor svært det er at være journalist. Man føler som læser, at man deler jeg-fortællerens tanker og får de samme følelser.”Jeg gik om bag huset og der så jeg en hel kø af firbenede jyder, der ventede på at komme ind..” (l. 60-65) Der fornemmer man også som læser jeg-fortællerens følelser for jyderne. Han sammenligner dem med køer, som er på vej til slagteriet. Jeg-fortælleren opstiller en modsætning mellem sjællændere og jyder, hvor han tiltaler jyderne negativt i hele artiklen. Han er nedladende og driller jyderne, men her skal man som læser kunne se om det blot er sarkasme eller om han mener det. På denne måde distancerer han sig fra jyderne, selvom det var lige før han kunne komme til at holde af jyderne (l. 12-15). Inden det når så vidt kommer han dog i tanke om præsten i Seem, som er Søren Krarup, en folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Dette udtrykker også nogle af jeg-fortællerens meninger; sandsynligheden for at han er socialist er meget stor, når han afskriver hele den jyske befolkning pga. Søren Krarup. Hele ideen for jeg-fortælleren i denne artikel, er at skrive en artikel, som er Happy Journalism. Dette projekt går ikke godt, idet han gør nar af både jyder, men også af AIM, da de stiller ham et par spørgsmål om knækbrød (l. 31-33). Fortælleren er meget ofte ironisk, og gør nar af alle andre mennesker, men han har også en selvironi ”- Man bliver ikke et bedre menneske af at gå derind. Det gjorde ikke noget, det projekt havde jeg opgivet for længst.” (l. 52-54) Ved at bruge den ironiske tone overfor alle andre, men også sig selv, tager han afstand fra jyder såvel som sjællændere, idet han selv er sjællænder. Morten Sabroe vil ikke bare beskrive situationen, men vise læseren hvilke følelser situationen fremkalder. For Morten Sabroe handler det ikke om at være objektiv, men netop om at beskrive følelsen. Don’t tell it – Show it! ------------------------------------------------------------- Overskriften En luder steg af toget kan godt få læseren til at tro, at Sabroe føler sig som om han er en luder på det journalistiske marked, fordi han må sælge sin journalistik i en form som han helst ikke vil, da han gerne vil være anderledes i sin måde at skrive på: Happy Journalism. Han forsøger at tage det næste skridt fra den narrative bølge til Happy Journalism, og ifølge ham selv kan han til trods for scenen i slagteriet ikke opfylde sit ønske om en ny form for journalistik. Men han giver heller ikke op, fordi han slutter af med at skrive: ”… så jeg gjorde bare omkring og gik tilbage mod byen og festugen med håndklædet over skulderen og min nyopfundne Happy Journalism på hjernen.” (l. 106-108). Dette vil sige, at han ikke har givet op. -------------------------------------------------------------------------------------------------- I bund og grund er der ingen mellemvej med journalistik, da journalistik er troværdige nyheder med korrekte oplysninger og med en god research, som man har tillid til. I aviserne har journalisterne hård konkurrence fra it-verdenen som internet, film osv. Avisen kan hurtigt blive frygtelig kedelig at læse i, og der bliver let evige gentagelser, da en avis ikke har noget ønske om at være bøger eller magasiner. En avis eller en nyhed i fjernsynet kan let blive ensformigt, da de udkommer hver dag, så det bliver en vane, og det er her at nyhedsmedierne er begyndt at bruge subjektive vinkler i skildring af begivenheder. I dag viser man mange udsendelser, hvor man f.eks. træder ind i en families liv og følger det, i stedet for at fortælle om det. Og på den måde inviterer man seeren med ind i en historie. Folk vil enormt gerne læse den udfoldede historie ved siden af de mange nyheder, og det er derfor man benytter sig af fortællende journalistik. Hvis nyhedsmedierne fortsat vil have læsere, lyttere og seere er der ingen tvivl om at de bliver nød til at være underholdende. Men nyhedsmedierne bliver nød til at finde en balancegang sådan at selve nyheden fortsat kan være troværdig. Medierne bliver nød til at udvikle sig og derfor må de også indimellem eksperimentere med journalistikken, selvom det muligvis går i mod deres principper. Det bliver nødt til at ”sælge” dem selv som en luder, for at kunne beholde deres seere.