Analyse af Kjeld Abells 'Fra et Vindu'

Teksten ”Fra et Vindu” fra 1936, er skrevet af den danske dramatiker og kulturskribent Kjell Abel (1901-1961). Teksten handler om en mand, der sidder på sin plads ved sit bord og kigger ud på et museum, og sporvognene der kører forbi derude. Mens han sidder der og kigger reflektere han over hvad han ser og man hører hans tanker omkring sporvognen. Hele verden kører i sporvogn ifølge ham. Mennesker er ikke længere mennesker, men er blevet til sporvognspassagerer der bare er kamufleret som mennesker.

Teksten bliver fortalt i 1-person. Altså er det en person, der sidder og kommer ud med hans tanker om det han ser. Jeg vil faktisk mene, at dette er et essay eller der er i hvert fald essay træk i teksten, da det er en person der skriver ned, hvad han tænker om en ting eller situation. Den foregår over en hel dag, der starter klokken 11 om morgenen, men at radioen spiller dansemusik fra en restaurant. Den slutter om natten med, at alt bliver stille, sporvognen holder op med at kører, og radioen bliver dødstille. Man kan sige, at det foregår på tankeplan, da alt det der bliver fortalt, er noget ”jeg – personen” tænker og reflektere over. Man ser alle ting fra hans synsvinkel, han fortæller hvad han ser, og derefter reflektere han over hvordan han ser på det, og hvad han synes om det han observere. I dette tilfælde, hvis vi har med et essay at gøre, er forfatteren og fortælleren, altså ”jeg-personen” den samme. Det ville det ikke være, hvis det en novelle. Et essay foregår på nogle forskellige planer: Det oplevede, det erindrende og det reflekterende, hvilket jeg også vil mene, at alle tre planer er i denne tekst.