'Intet' af Janne Teller, bogresume

Bogen Intet er en historie om en klasse, hvor der gik en dreng, der troede at der var intet der betød noget. Han hed Pierre Anthon. Han satte sig op i et blommetræ for at nyde livet, fordi han mente, at livet alligevel ikke betød noget og der var ingen grund til at gå i skole. I klassen gik der en pige som hed Agnes. Hver gang hun eller nogle af de andre fra klassen gik forbi blommetræet, kastede han blommer efter dem og mindede dem om, at der var intet der betød noget. I starten forsøgte de at ignorer ham, men til sidst kunne de ikke holde det ud mere. En skønne dag kaldte en af klassens stærkeste drenge Jan-Johan til møde. Mødet skulle handle om hvordan de skulle stoppe Pierre Anthon og få ham til at forstå at det han sagde`` intet der betyder noget´´, var forkert. De kom med forslag til at de kunne lave en dynge, hvor de hver især kunne aflevere en betydningsfuld ting. De besluttede sig for, at lave dyngen, men hvem skulle dog starte og hvor skulle tingene ligge?. De valgte det nedlagte savværk, som opbevaringssted. Det var Dennis, som var den første. Han skulle af med sin samling af Dungeons og Dragons bøger. Den næste, som skulle aflevere en betydningsfuld ting, fik Dennis lov til at vælge. Han valgte Sebastian og det var fordi han kendte Sebastians ømme punkt. Sebastians fiskestang. Sebastian elskede sin fiskestang og at fiske. Det ville være et stort tab, men samtidig også en meget betydningsfuld ting. Sebastian valgte så den næste og det var en, hvor han også kendte personens ømme punkt, nemlig Richard. Han var besat af sin fodbold, det vidste Sebastian og nok også de andre godt. Nu var det Richards tur til at vælge den næste person, det tog ikke lang tid før han valgte Laura. Han havde nemlig lagt mærke til Laura og at hun altid gik med sine afrikanske papegøjeøreringe. Richard bedte Laura om at aflevere øreringene. Agnes kunne allerede se der, at det ville gå galt og de ville gå over grænsen. Hun nævnede det selvfølgelig for de andre og Gerda begyndte at grine. Hun pegede på Agnes` sandaler og sagde´´ sandalerne Agnes´´. Agnes blev bedt om at aflevere sandalerne. Agnes ville have hævn over Gerda, men hun vidste bare ikke rigtig hvad Gerda holdte meget af. Hun besluttede sig for, at komme tættere på hende. På den måde kunne hun finde ud af, hvad hun holdte meget af. Det lykkedes Agnes at komme hjem til Gerda og der fandt hun en hamster, som Gerda var meget glad for. Hamsteren hed Oscarlille og ganske rigtig kom han i dyngen den næste dag. Den næste, som blev valgt var Henrik og han skulle aflevere sin fars slange, som lå i formalin. Henrik var altid en rigtig fedterøv og han bedte Ole om hans boksehandsker. Han afleverede boksehandsker og tænkte sig om. Elise, hun skulle aflevere sin lillebror. Han var død og derfor måtte de grave ham op. Der var ingen, som ville gøre det frivilligt. De trak derfor lod med kort om det og den der fik det højeste kort ville få ``æren``, af at hjælpe Ole og Elise med, at grave hendes lillebrorens op. Det blev Agnes, Jan-Johan, Richard og Fromme Kaj, som skulle hjælpe med, at grave lillebroren op. Missionen gik godt og de fik lillebrors kiste ned til savværket, men på vejen fra kirkegården til savværket fulgte, der en hund ved navn Askepot med dem og lagde sig på kisten i savværket. De prøvede at få hunden tilbage til kirkegården, men den ville ikke. Så de lod den bare blive i savværket. Den næste i rækken var Store Hans, han skulle aflevere sin neon gule cykel. Han havde næsten lige fået den, men Store Hans skulle aflevere den alligevel og det gjorde han også. Nu var det Store Hans` tur til at vælge den næste. Han valgte Fromme Kaj. Fromme Kaj blev bedt om, at aflevere Jesus på korset. Jesus på korset var det helligste i Tjæring kirke. Planen var, at Fromme Kaj skulle gemme sig i kirken efter den sidste gudtjeneste. Derefter lukkede han de andre ind, men da de skulle tage Jesus ned, nægtede han at hjælpe og græd bare. De fik alligevel Jesus ned og ud til savværket. Fromme Kaj valgte som den næste Sofie. Hun blev bedt om sin uskyldighed og det skulle Fromme Kaj aldrig ha` gjort. For dagen efter hun havde mistet sin uskyldighed var hun slet ikke til at kende. Hun havde ingen samvittighed mere, hun valgte Smukke Rosa. Hun blev bedt om at skære hovedet af hunden Askeport. Det var slemt, for Smukke Rosa kunne ikke tåle at se blod, men hun fik alligevel skåret hovedet af hunden. Dagen efter kom de andre også derud og så det. Nu var der kun Jan-Johan tilbage. Han kom også derud og uden at tænke over at han var den sidste udbrød han højt ´´ hvem skulle have troet at der boede en slagter i smukke Rosa``. Det skulle han aldrig have gjort for smukke Rosa bedte om Jan-Johans højre pegefinger, men der var ingen der ville hugge hans finger af. Sofie sagde kort at hun nok skulle hugge fingeren af og hvis han sladrede ville han få tæsk. Fingeren blev hugget af efter 4 hug og Jan-Johan blev kørt hjem i Fromme Kajs avisvogn, men Jan-Johan sladrede til sine forældre. Savværket blev låst af og bevogtet af politiet. Dyngen var ellers færdig og klar til at vise til Pierre Anthon, men nu hvor historien blev holdt hemmelig for journalister kunne Pierre Anthon ikke engang læse det i aviserne. Agnes fik en ide. De kunne få avisen Tjæring Tirsdag til at skrive om dem. For så kunne det være, at det ville få Pierre Anthon til at blive nysgerrig og tage ud til savværket for at se dyngen, hvis han altså så avisen. Agnes ringede til Tjæring Tirsdag og ganske rigtig kom historien i avisen. D. 4. januar, da de kom i skole, mødte de journalister. De var fra vestkystaviserne, formiddagsaviserne, hovedstadspressen, ugebladene og den regionale tv-station. De stillede en masse spørgsmål og børnene svarede naturligvis på dem, for det var jo ikke hver dag, at der kom journalister til Tjæring. Historien spredte sig til USA og en skønne dag kom der et højst overraskende købstilbud på dyngen fra et museum i New York. Købstilbuddet lød på treogenhalv million dollars. De sagde ja tak til tilbuddet, da de så kunne erstatte nogle af de ting, som de havde lagt i dyngen. De fik aldrig vist Pierre Anthon dyngen og de indså til sidst, at de faktisk havde solgt betydningen og begyndte derfor at slås. Agnes hentede derfor Pierre Anthon og han fik stoppet dem, men da alt var blevet godt igen, vendte han ryggen til dem. De hoppede på ham og sparkede til ham. Det endte med at de brændte savværket ned, mens Pierre Anthon var derinde.