Fælles for alle celler, er at de er omgivet af en cellemembran. Cellemembranen er opbygget af fedtstoffer, fedtstoffer og proteiner. Fedtstofferne er fosforholdige fedtmolekyler som har en vandelskende (hydrofil) og en vandskyende (hydrofob) side. I vandige miljøer vil den hydrofile side vende udad, dvs. ud mod cytoplasmaet.
Membranen er bemærkelsesværdig dvs. det kun er visse stoffer, der kan trænge igennem, Cellen er semipermeabel dvs. den er halvgennemtrængelig. I dette tilfælde kan CO2, O2, H2O, Nitrogen passere igennem med lethed. Processen som får molekylerne til at passere kaldes diffusion..
Diffusion: det der driver molkylerne gennem cellemembranen, altså molekylernes egenbevægelse. Jo varmere det er, jo mere bevæger molekylerne sig. Og jo mindre molekyler er, jo hurtigere bevæger de sig. Der findes to slags transporter gennem membranen: passiv og aktiv. (For yderligere informationer omkring cellemembran og diffusion, kig i osmose rapport)
Arvematerialet er informationer, som er kodet ind i DNA. DNA ligger foldet og arrangeret i lidt større strukturer kaldet kromosomer, og i næsten alle celler i hele kroppen findes der 23 kromosom par, altså 46 kromosomer i alt (en undtagelse herfra er sædceller og ægceller, hvor der kun er 23 kromosomer). I hvert kromosompar kommer det ene kromosom fra moderen og det andet fra faderen.. Det er de samme 46 kromosomer, der går igen i alle celler. Dvs. i de 23 par kromosom sæt vil én af parret være kønskromosomet. Disse kromosomer kaldes X eller Y. Det er kombinationen af disse kønskromosomer, der bestemmer hvilket køn, man har. Kvinder har to X-kromosomer, og mænd har et X og et Y.
Det er gratis at oprette en konto