Engelske uregelmæssige verber

Hovedregler for regelmæssige verber – liste over uregelmæssige

1) Infinitiv (navnemåde) og præsens (nutid) har sammenfaldende former (to live, I live).

2) Præsens 3. person singularis tilføjer +s (he/she/it lives). Hvis verbet i forvejen ender på -y, ændres dette til -i- (he buries the dog). Modal­ver­berne can, may, must, shall, will og ought to tilføjer aldrig +s i præsens.

3) Præteritum (datid) ender på -ed (I lived). Verber på én stavelse og med én skrevet konsonant i slutningen får fordoblet denne ("I fitted it in"; men det hedder "he kicked", da "kick" ender på to konsonanter).

4) Derudover er der et par enkelte regler, der gælder for verberne. Nedenunder kan I se, hvordan en lang række uregelmæssige verber bøjes.

HER kan du finde en gloseliste med en række af de almindeligste engelske verber, som man skal kunne på gymnasieniveau.

Nedenunder finder du en liste over uregelmæssige engelske verber, og du kan finde følgende former for disse verber:

1. form = INFINITIV og PRÆSENS (navnemåde og nutid)

2. form = PRÆTERITUM (datid)

3. form = PERFEKTUM PARTICIPIUM (ppp/kort tillægsmåde)

Formen ppp bruger man bl.a. til at lave førnutid med, mens formen ppa = præsens participium aktiv (lang tillægsmåde) = ing-form. Sidstnævnte form er som regel let nok at danne, når man kender infinitiven. To sing => singing. To have => having. Konsonant-fordoblingsreglen som beskrevet under punkt 3) overnover gælder også for ing-formen: To bid (at byde) => bidding.