Analyse af Helle Helles 'Roligt ungt par'

”Roligt ungt par” skrevet af Helle Helle og er en minimalistisk novelle, der omhandler kommunikation i parforholdet eller mangel på samme. Dette tema findes også i en anden novelle, ”En stol for lidt”, af selvsamme forfatter. Kort sagt, dette tema er karakteristisk for denne forfatter.

”Roligt ungt par” handler om Jens og Jeg-fortælleren. Jeg-fortælleren oplever om natten en fremmed mand i deres nye lejlighed. De maler havestuen sammen. De støder på ejeren af deres lejlighed og byder ham og hans kone på en lille en. De mødes senere. Her ændrer Jeg-fortælleren sig, og hun går fra indebrændt til at være vred på alt og alle. Gæsterne går hjem, og Jens ligger i sengen med vender ryggen til Jeg-fortælleren.

Tanker og følelser er ikke beskrevet direkte, efter som det er en minimalistisk novelle, derfor bliver man nødt til at tolke og analyserer sig frem til dem. Nedenfor er en række fortolkninger af Jens’ og Jeg-fortællerens handlinger.

Jeg-fortælleren er en ung kvinde, konfliktsøgende, indebrændt og impulsiv. Impulsiviteten kommer først til udtryk, da vi hører om, hvordan de har fundet deres nye hus i en annonce. ”Det var Jens, der så annoncen, og vi nåede ikke engang at overveje, om vi tilhører kategorien >> roligt, ungt par<<, før jeg havde ringet op.” (s. 2 l. 14-16) Jeg fortælleren er, udover at være impulsiv, også indebrændt, det udtrykker hun, efter Jens er cyklet op til supermarkedet ”Imens han er borte, står jeg i entreen og hamrer mange søm i væggen. Jeg tænker på den gule farve i havestuen. Jeg går ud i køkkenet og skruer op for transistoren og drikker et gals vand. Senere vil jeg trække sømmene ud af væggen igen.” (s. 3 afsnit 3) og igen senere da hun smadre sin lakfjerner flaske. ”Jeg smider en flaske med lakfjerner mod flisegulvet og skyller efter med vand.” (s. 4 sidste to linjer) Hun lader ikke blot sin vrede gå udover væggen og lakfjerneren, senere er det Jens der står for skud. Hun hører dem snakke om, hvordan ejeren kan sige som diverse fuglearter, og da bryder hun ind med en spydig kommentar. ”Jeg går tilbage og siger, at Jens kan lyde som en sirene.” (s. 5 l. 5) Her starter optoningen og hendes konflikt søgen et ord kommer i spil. Hendes intention er at provokere Jens, og som der skrevet står, ”Jens er irriteret.”(s. 5 l. 6-7) Det lykkes hende at skabe en rigtig dårlig stemning, hun byder ind endnu engang. Denne gang er prokationen dog rettet mod ejeren. ”Jeg siger, at Jens og jeg allerede planlægger en havefest(…) Hvis de da ellers kan lide havefester og musik og dans.”(s. 5 l. 12-16) Dette er lyder ikke umiddelbart slemt, men da man lige har hørt, hvordan ejeren ikke kan leve uden sin nattesøvn, og hun ved, de søgte et ROLIGT ungt par som lejere, derfor er det noget af en provokation.