I dag var det dagen, hvor jeg skulle af sted på min store rejse over Atlanten. Jeg stod op kl. 6:00, så jeg kunne pakke alle mine ting sammen. Inden jeg skulle af sted, lagde jeg mig i min seng og lå og tænkte på, hvad jeg egentlig vil have ud af denne rejse? Først og fremmest vil jeg lave den nye rekord, som er, at jeg skal sejle alene over Atlanten. Inden jeg meldte mig til, har jeg selvfølgelig tænkt mig meget om. Jeg ved godt, jeg kun er 14 år, men det har været min drøm, lige siden Seb Clover slog rekorden som 15-årig. Jeg ved også godt, at det er meget farligt selv at være ude midt på Atlanterhavet, men det er en risiko, jeg tør tage.
Da klokken slog 10:00, var det tid til at komme af sted. Jeg havde sommerfugle i maven af bare spænding. Mine forældre så ikke så begejstrede ud, men de overlever nok. De kan da ikke være så bekymret alligevel. Jeg har gået til optimist, siden jeg var otte. Så har jeg også sejlet med far, siden jeg kunne gå. De ved også godt, at jeg sagtens kan klare det her.
Det er gratis at oprette en konto