Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarksovergang fra enevælde til konstitutionelt monarki. Grundloven er blevet ændret fire gange siden da, og Danmarks nuværende grundlov blev underskrevet 5. juni 1953.
Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. Idéen om at dele magten op blev først født af den engelske filosof John Locke. Locke delte magten op i en lovgivende magt samt to former for udøvende magt. Hans lære omtales korrekt som magtfordelingslære, fordi John Locke i mindre grad var præget af en ideologisk tilgang til magten, men snarere en idé om en arbejdsfordeling. Idéen om magtensadskillelse blev først fremsat af den franske filosof Montesquieu i en berømt bog fra 1748; De l'esprit des lois. Heri gjorde Montesquieu rede for idéen ved at dele magten op, idet man derved opnåede den indbyrdes kontrolfunktion mellem magtens dele, der er så afgørende for en retsstat. Montesquieu modificerede John Lockes idé og delte magten op i de nu traditionelle tre dele. Det er - som ellers ofte omtalt - i denne forbindelse terminologisk forkert at omtale pressen som "den fjerde statsmagt", fordi pressen ikke indtager en forfatningsmæssig magtposition, som man kan karakterisere som en beslutningskompetence. Pressens magt er en indflydelseskompetence.
Det er gratis at oprette en konto