1 / 3 sider - klik for at bladre

Grundloven, statsborgerskab og medborgerskab

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Grundloven, statsborgerskab og medborgerskab er en samfundsfag-opgave fra 2021 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (798 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 22. juni 2026.

Opgaven redegør for processen med at ændre den danske grundlov og beskriver forskellen mellem statsborgerskab og medborgerskab. Den præsenterer desuden Marshalls teori om civile, politiske og sociale rettigheder, herunder deres historiske udvikling og tilhørende institutioner. Afslutningsvis forklares magtens tredeling og begrebet inhabilitet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Klar og velstruktureret redegørelse for grundloven, statsborgerskab og Marshalls rettighedsteori. God faglig substans og relevant for andre elever.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • demokrati
  • grundloven
  • inhabilitet
  • magtens tredeling
  • marshall
  • medborgerskab
  • rettigheder
  • statsborgerskab

Det er ganske svært at få ændret grundloven i Danmark, og det skyldes, at grundloven er vores vigtigste lov. Det er altså ikke nok, at et lille flertal af politikere kunne tænke sig at ændre grundloven. Politikerne skal have nogle meget gode grunde, fordi en grundlovsændring kræver stor opbakning fra befolkningen.

De krav, der stilles, for at man kan ændre grundloven, er følgende:

Folketinget skal vedtage den ny grundlov.

Der skal udskrives nyt valg til Folketinget og i det nye Folketing skal der også være flertal for den nye grundlov.

Herefter skal borgerne ved folkeafstemning tage stilling til den nye grundlov. Der skal selvfølgelig være et flertal for ja, men derudover skal mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede stemme ja.

Inden for de sidste 100 år er grundloven kun ændret to gange. I 1915 hvor kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Og i 1953 hvor den gamle Rigsdag, der bestod af Folketing og Landsting, blev afløst af det Folketing, vi kender i dag. Desuden var det grundlovsændringen i 1953, der gjorde det muligt for Margrethe at blive dronning. Før den tid var det nemlig kun sønner, der kunne arve tronen. I dag kan både døtre og sønner arve tronen.

Borgernes pligter

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver