»Kærlighed gør blind«. Jeg kunne ikke forestille mig, at starte med nogen som helst anden sætning. Jeg synes, at det beskriver meget nøjagtigt, hvordan jeg opfatter billedet, hvis jeg skal se bort fra det, billedet egentlig er blevet brugt til.
Hver eneste år er der hundredvis af kampagner, og nogle af disse bliver diskuteret meget. Nogle er for, og nogle er imod, og balancen imellem for grov og for intetsigende er umulig at holde hver gang. Vi mennesker er jo alle sammen forskellige, og synes nogle forskellige ting. Så det den ene synes er sjov, synes den anden er provokerende. Sådan vil det altid være. Vi kan ikke lave om på det. Det er det, der kendetegner, at vi alle er individualister. Jeg vil referere noget af diskussionen om kampagnen fra år 2001 om fyrværkeri. Artiklen, som jeg refererer fra, hedder ”Klam, sjov eller grov?”. Det er en kampagne for at ”skræmme” unge mænd, der leger med fyrværkeri nytårsaften.
Billedet fra kampagnen forestiller et kærestepar: Manden er en velklædt, pæn, ung herre, der tydeligt er blind. Han ser velplejet ud, men han har helt sikkert været heldig med sit udseende, og i hvert fald i forhold til hans kæreste. Det bringer os til kvinden: Hun er helt tydelig handikappet/retarderet. Hende tøjstil er, efter min mening, barnlig og helt hendes egen. ”Helt hendes egen” kan opfattes meget forskelligt. Denne stil er ikke designet af den kvikkeste person, hvis jeg selv skulle prøve, at beskrive hendes tøj. Håret er fedtet, og med et grim, malplaceret spænde. Hun har nogle billige, og jeg vil næsten sige kopi-øreringe i. Grunden til at jeg, skriver ”kopi”, er, fordi at jeg for det første ikke kan forestille mig, at hun har så mange penge, da hun i henhold til sit handikap ikke ser ud til at kunne være på en normal arbejdsplads. Og for det andet er der bare noget over de øreringe, som får mig til at tænke ”kopi”. Hendes øjne siger, at hun stadig er et legebarn inderst inde.
Det er gratis at oprette en konto