Nogle af dem er store andre er små, og der er omkring en milliard modeller, men det har ingen betydning. Mit hænger oppe i venstre hjørne af mit lille værelse. Det gør mit værelse hyggeligt og fylder det afsindigt godt ud samtidigt.
Ligegyldig hvad der foregår inde i det, er det altid tændt, bortset fra når jeg selvfølgelig ikke er hjemme. Og dog kan jeg godt finde på at lade det være tændt når jeg tager af sted om morgenen og så når jeg engang kommer hjem om aftenen står det stadig og kører, som om det har ventet på mig på en eller anden mærkværdig måde.
Fjernsynet har uden tvivl betydet mindst 30 % af min levetid eller måske mere og jeg er overbevist om at tallet aldrig nogensinde kunne finde på at bevæge sig nedad, men et par procenter opad kunne uden problemer forestilles.
Siden 1995 har jeg haft min egen pragt eksemplar, som blev overladt til mig af min afdøde farmor. Men senere blev jeg desværre nødt at skifte det, dvs. give det væk, da min far mente at det var for stort til mit 15 kvadratmeters værelse og at jeg ikke var gammel nok til eje sådan en fin tingest. Aldrig har jeg grædt så meget(næsten), men allerede dagen efter arvede jeg min broders gamle model og denne gang kunne far godt se jeg var ekstremt ivrig efter dette fjernsyn eftersom jeg sagde til ham ” Hvis du tager mit fjernsyn flytter jeg hjemmefra!”, og blev derfor nød til at lade mig få det.
Det er gratis at oprette en konto