Så det nu lød det fra min far, hans ansigt så anderledes ud end normalt hans øjne viste raseri fortvivlelse og bekymring på én gang. Jeg skulle forklare min historie om den voldsoplevelse jeg havde været ude for til hele min familie. Det var sværere end jeg nogensinde havde troet, jeg havde aldrig fortalt noget om historien til nogen. Jeg ved ikke helt hvorfor men havde altid set det som en ting jeg ville klare mig igennem på egen hånd, det gjorde jeg så også men nu hvor jeg tænker tilbage kan jeg se den forandring oplevelsen har gjort ved mig, det er svært at forklare men jeg vil prøve. Jeg kiggede på min far og derefter over på min mor og mine små brødre, de så alle meget forvirrede ud, det eneste de vidste var jo at en dag for ca 2 år siden kom jeg hjem midt om natten hvor mit ansigt var gennembanket, der var blod over alt. De første par dage kunne jeg ikke engang selv huske noget, jeg kunne ikke engang huske hvordan jeg var kommet hjem igen, men efter et par dage blev det hele klart, men jeg ville dog stadig ikke fortælle nogen om det, følte det hele var min skyld, mine forældre prøvede dengang at kontakte skolen og mine venners forældre men ingen vidste noget om hvad der var sket, selvfølgelig. Hvordan skulle de også vide det, ingen vidste noget. Men nu vil jeg dog ønske jeg havde snakket med nogen om det, kan se det havde gjort det hele lettere, men nej jeg ville klare mig selv jeg var 14 år gammel, jeg vidste jo ikke så meget om hvad visse ting gør ved en, men nu ja nu ved jeg det. Min far sagde til mig igen denne gang bare mere hårdt og højere ’’ Så det nu!’’ Nu måtte jeg hellere begynde. Det var en dag jeg havde været sammen med mine veninder begyndte jeg, vi tog til en fest selvom ingen voksne vidste noget. Inde til festen havde vi det rigtig sjovt vi drak i baren og følte os virkelig som nogle ældre teenagere og sådan. Så var der en pige der skubbede til mig, min veninde kiggede på mig og spurgte hvorfor jeg skulle finde mig i det, så tænkte jeg at nu skal jeg da bare vise den pige og de andre at nej sådan noget gider jeg da ikke finde mig i, nok mit livs største fejl. Da jeg vendte mig om over til pigen gav jeg hende samtidig en lussing, hun faldt ned på jorden og alle folk kiggede på mig, nu tænkte jeg at jeg rigtig skulle vise hvor hård jeg kunne være og gik hen og sparkede hende i hovedet jeg kunne se hun fik næseblod. Jeg kiggede op og så der kom en meget rasende flok lige over mod mig, der tænkte jeg bare hvad sker der nu hvad skal jeg gøre, til mit held lige der kom en vagt, han tog mig og mine venner og smed os alle sammen ud. Alle synes jeg bare havde været sej, jeg begyndte virkelig at føle mig stor, så begyndte da bare og svine hende pigen til og ham vagten som jeg faktisk ved lige havde reddet mig fra en stor omgang bank af pigens venner. Vi tog bussen og var på vej hjem kl. var nok ca. omkring 00.00. Der var faktisk mange der tog bussen med os, folk der også havde været til festen. Jeg var den sidste af mine venner der skulle af så stille og roligt gik de ud en efter en. Kiggede bagud på de andre fra festen og så til min store frygt det var pigen og hendes venner. Sad bare og rystede og tænkte hvad der mon nu ville ske med mig. Jeg gik af ved et stop der e ca. 200 m. fra mit hus. Da jeg gik ud bad jeg til de ikke ville gå med. Men jo det gjorde de, jeg gik hurtigt så råbte de efter mig, jeg kiggede ikke jeg begyndte bare at løbe, kunne høre nogen der løb efter, de kom tættere og tættere på. Pludselig var der en der sprang på mig bagfra, de var nok i alt 7 personer der stod og slog mig sparkede mig de brændte mig med deres cigaretter og slog mig i hovedet med en ølflaske. Glemmer aldrig den smerte jeg havde lige der. Men en af dem må havde vidst hvem jeg var for efter et par dage kunne jeg huske at de havde smidt mig lige uden foran mit hus. Og det var vist det sagde jeg, min far kiggede på mig, hele min familie var helt i chok, kunne jeg egentlig godt forstå, og det er jo en fejl jeg begik som jeg har måttet leve med de sidste 2 år, men nu ved jeg at jeg faktisk har lært af den og ved hvad jeg skal gøre i bestemte situationer, det det eneste positive jeg kan se i den oplevelse, en lærdom jeg vil huske resten af mit liv og vil give folk den viden så de måske kan slippe for de ting jeg har været ude for.
Det er gratis at oprette en konto