Jeg vågnede ved den mest irriterende lyd om morgenen, lyden kom fra mit vækkeur. Jeg kiggede over på uret der stod på morgenbordet. Klokken var 7 om morgenen på en dejlig onsdag, selvom den irriterende lyd der vækkede mig. Jeg tog dynen til side, og svingede mine ben ud over senge-kanten, mens lyden af vækkeuret stadig stod og bippede. Jeg stod ud af min seng, og bukkede mig henover vækkeuret. Det var min fødselsdag, jeg blev 42 år, men der var ikke rigtigt noget at være glad over, for jeg mistede min kone, mor, far og lillebror, for 2 år siden, de døde i en bilulykke. Der var to biler indblandet. Den bil vi sad i og i den anden, hvor der sad en spritbilist, men han over-levede ligesom mig. Jeg ville helst have været død, den dag sammen med min kone, mor og far. Men jeg overlevede, men var i koma i 3 uger. Og da jeg vågnede lagde jeg sag an mod spritbilisten. Sagen varede over et halvt år. Men spritbilisten var blevet frifundet, og nogle uger efter blev jeg så sur, og jeg valgte at finde ham og skyde ham. Jeg skød ham og gemte liget, men ingen lagde mærke til at han var væk, men hvis nogen havde lagt mærke til at han var væk, var det mig der skulle efterforske sagen, for jeg var kommissær. Men jeg levede bare videre, som jeg altid havde gjort uden kone og forældre.
Det er gratis at oprette en konto