31. fortælling

Kl. var 09:30, da mit vækkeur ringede. Jeg skulle mødes med Eve nede i byen kl. 10.30. Vi skulle hygge os, kigge på butikker og på café. Jeg havde besluttet at jeg ville fortælle hende det idag, at vi ikke kunne ses mere. Jeg vidste hun ville blive såret. Men det vile være det bedste. Både for hende, for mig, og for Jonathan. Jonathan var min nye kæreste, og han havde sagt, at hvis vores forhold skulle fortsætte, så måtte jeg ikke se Eve mere. Han sagde ikke hvorfor jeg ikke måtte, og jeg turde ikk spørge ham. Men jeg kunne se på ham, at han mente det. Jeg så Eves ansigt foran mig. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på hvordan jeg skulle sige det, uden at såre hende for meget. Men jeg blev nød til det, for jeg ville ikke af med Jonathan. Da kl. blev kvart over 10 cyklede jeg op i byen, vi skulle mødes foran den nye tøjbutik. Da jeg nåede frem, var Eve allerede kommet, hun så så glad ud. Den røde kjole passede så godt til hende, og hendes lange blonde krøllede hår hang ned ad ryggen på hende. Hun så godt ud. vi krammede hurtigt hinanden hej, som vi altid gør, og gik ind i butikken. Butikken var så ny, at der stadig stod papkasser med tøj i, rundt på gulvet. Eve elskede at gå i butikker, så hun løb rundt, og kunne ikke bestemme sig om hvad hun skulle kigge på først. Endelig faldt hun til ro, og stod og rodede ved nogle bluser. Jeg gik over til hende og spurgte om hun fandt noget godt. Eve smilte og løb hen til prøverummet, få sekunder efter kom hun ud med en gul t-shirt på, den så så godt til hendes lyse hår, og hendes solbrune hud. Hun så så glad ud. Og jeg fik det dårligere og dårligere af at skulle såre hende. For det vidste jeg, at jeg ville komme til. Jeg vidste hvor meget hun holdte af mig, og hvor meget hun satte pris på vores venskab. Eve gik ned af trapperne, somom hun var en model på et catwalk. Hun vrikkede så meget med numsen, at man ikke kunne lade hver med at grine af hende. ,,nåh, hvad synes du?'' spurgte hun grinene. Jeg måtte indrømme at den sad utrolig godt på hende, og sagde ,,køb den''. Eve gik over til kassen og betalte. Da vi kom ud på gaden igen, piskede det ned. Så jeg slog hurtigt min lyserøde paraply op. Eve gik tæt ind på mig, så hun også kunne få noget ly fra regnen. Vi kom til en boghandler, og skyndte os derind, bare for at komme lidt væk fra