Det bedste var min første skoledag. Kan tydeligt (næsten i hvert fald) huske det. Et par dage før jeg skulle starte i skole, skulle vi købe min nye skoletaske og det tøj jeg skulle have på den dag. Min yndlings farve var lilla, og derfor skulle alt også være lilla. Min taske, mine sko, min kjole, mine strømpebukser, var lilla og havde også fået en lilla stripe i håret, bare til denne lejlighed. Elastikkerne i mit hår var lilla, mine hårklæmmer var lilla. Bogstaveligtalt var alt lilla den dag, altså hvert fald på mig. Da min mormor, morfar, min mor og jeg kom op på skolen, fik vi at vide hvilken klasse vi skulle gå i. Da ens navn blev råbt op skulle man gå hen til den lærer som stod sammen med de andre elever som også lige have fået deres navn råbt op. Det var skolens inspektør der stod og råbte os op. Han var en meget høj mand, når han skulle gå på skolens gange på vej til sit kontor skulle han bøje hoved ned, for ellers ville hans hoved ikke kunne være der for han var for høj, for mig var han en kæmpe, jeg var kun 6. Jeg var og er stadig meget imponeret over at en mand kan være så høj, jeg tror han var omkring 2m men ved det ikke, syntes stadig at det er vildt og det gjorde resten af min klasse også, tror nu også at resten af skole syntes han var høj, men de havde nok vendet sig til det. Da hele klassen så var samlet, skulle vi gå ned i vores nye klasse lokale, som lå helt nede i den anden ende af skolen. Man gik ind igennem hoveddøren og så var den en meget lang gang hvor man kunne se en masse farverige plakater for enden som var døren ind til vores nye klasse lokale. Hele klassen gik der ned og da vi kommer ind står der vores navn på et af borene, som betød at der skulle vi sidde. Jeg skulle sidde nede bagerst sammen med 2 drenge og en anden pige, vi skulle sidde ved et firmandsbord. På bordet ved ens plads var der en T-shirt, en ko-nøglering, nye blyanter og en mappe hvor vi kunne lægge vores nye papirer. Lærene begynde at snakke og fortælle en masse om dem selv, det eneste jeg kan huske af den tale de holdte var at min nye klasselærer hed Winni. Da vi så fik lov at gå skulle vi ned til min nye SFO (fritidshjem) og se hvordan det så ud. Jeg fandt hurtigt nogle piger jeg kunne lege med. Det var 3 piger fra min klasse, Amalie, Simone og Rikke. Vi fik lov til at gå ud at lege på SFO’ens legeplads, vi legede så godt at jeg ikke lagde mærke til at min mor var kørt på arbejde, men har dog en erindring om at hun kom hen til mig sagde farvel. Vi legede super godt sammen og fik hele dagen til at gå. Jeg fandt så ud af at begge piger boede lige omkring der hvor jeg boede, og én af dem i samme bygning. Vi tre og to andre som også gik i klassen men som jeg ikke kan huske navnet på blev de bedste venner, vi legede altid sammen og sad somregel også sammen i klassen.
Det er gratis at oprette en konto