Daniel er 17 år og er stukket af fra kostskolen, hvor hans mor har fået ham anbragt. Daniel er blevet indlagt på et mondænt nervesanatorium, hvor han er kaldt til samtale med doktor Schmidt.
Daniel er bange for at tage konflikter op, altså meget konfliktsky, og vi tror han er bange for at indse problemet måske er ham. Daniel prøver at undgå konflikter, ved at lukke af eller smide dem over på nogle andre. F.eks. Med moderens nye kæreste: “doktor Schmidt nikkede flere gange alvorligt. Nu var snøren kastet ud, nu galt det bare om at hive forsigtig ind . Han er nu nuttet, når han tror, han har fået alle tiders største fisk på krogen.” i stedet for at tage hånd om hvordan han har det med moderens nye kæreste, kaster han snøren over til doktoren i stedet, og spørger om hvordan han har det med hans mors kæreste.
Daniel ved godt at det er forkert at presse Lillian, men da hun ikke siger fra ser han ikke noget problem i at fortsætte: “ jeg kan ikke ta’ sådan noget, nemlig. Jeg kan ikke fordrage alle de roller og alt det gøgl.” det er den reaktion han har det med at situationen med Lillian, da hun prøver at sammenligne ham med James Dean. Selvom han ved det er dødsdømt, ville han udnytte at hun ikke siger fra.
Det er gratis at oprette en konto