Analyse af Leif Panduros 'Rend mig i traditionerne'

Leif Panduros roman "Rend mig i traditioner" er fra 1958 og handler om den 17-årige hovedperson David, som er bange for at blive den traditionelle voksen. Han har et svært ved at autoriteter, som fx lærerne, politiet og familien skal blande sig i hans liv. David gør oprør mod alle samfundets normer, værdier og traditioner. Dette resulterer i et nervesammenbrud, da han pludselig får en ustyrlig lyst til at bide og sparke folk. Han bliver efterfølgende indlagt pa? et psykiatrisk hospital, som skal behandle ham for disse adfærdsvanskeligheder.

Personkarakteristik af David

David Dechel er en 17-årig gymnasieelev, der går i 3.g på kostskole. Han er voksede op i et overklassemiljø og gennem hele sit liv blevet forkælet af sin velhavende mor, med materielle goder, men samtidig ingen opmærksomhed eller kærlighed fået. Hele hans liv har kørt efter traditionerne, og hans familie har på ingen måde skilt sig ud fra mængden. David syntes ikke at alt skal gå traditionernes vej, han føler allerede at samfundet har valgt livets gang for en. Af denne årsag ønsker David at bryde normen, og slå sig fri for de faste værdier, normer og traditioner. ”- Løft højre hånd! Sagde han. Gu’ ville jeg ej. Ikke tale om, hvis man først begynder at gøre, som de vil have, så? maver de sig ind pa? en og vil have en til alt muligt. Og til sidst ma? man overhovedet ikke bestemme noget selv. Jeg kender dem!”. David træt af at leve i et samfund hvor skuespillets roller og replikker, styres af Hollywood filmene. Træt af den facade og falskhed alle lever efter, hvor man ikke skulle havde noget at skulle havde sagt uden at stemples som værende ”unormal”. David ønsker ikke længere at gøre som alle andre, men derimod følge sine egne fodspor, på denne måde ville han gøre oprør mod traditionerne og bryde det, som anses for at være ”normalt ”. ”Pludselig blev jeg træt af det hele. Jeg gled ned pa? gulvet og kravlede pa? alle fire hen til hende og knurrede. (…) Og sa? bed jeg hende i benet”. Som det ses i citatet har David nogle adfærdsvanskeligheder. Han har en vild lyst til at bide folk, hvilket naturligvis anses for at være særdeles unormalt. Han bider folk fordi han mener at det er sådan han allerbedst kan udtrykke sine følelser i en verden, hvor ord ikke længere er i stand til at udtrykke oprigtighed, da ordene har mistet deres betydning. Hans kamp for at modstride normerne og traditionerne medfør til en indlæggelse på nervesanatoriet, hvor han bliver stemplet som værende ”unormal”.