”Det banker Mads, råbte Jonathan hans lillebror!” ”Så rejs dig mand!” Ned ad trapperne kom Mads, gående hen mod døren. Et skarpt lys fra en lygte lyste ham direkte i hovedet. ”Hvad fanden laver du mand, fjern det forbandede lys fra mit ansigt. Er du helt skudt i hovedet!” råbte Jonathan. ”Forhold dig helt roligt, det er politiet!” To politimænd trådte indenfor. På trapperne stod Mads og skuede mændene. ”Drenge, hvor er jeres forældre henne?” kom det fra den højeste af de to politimænd. Der blev stille. ”På ferie, jeg ved ikke hvornår de kommer hjem, hvorfor?” svarede Mads. Politimændene valgte at overhøre spørgsmålet. ”Okay, så må I passe på jer selv drenge, vi smutter igen.” Ud af døren gik de og kørte væk. Først da de ikke så bilen mere, lukkede de døren. ”Hva’ fanden laver de her!” sagde Mads, med en sur og irriteret stemme. ”Jeg ved det ikke” svarede Jonathan.
De to brødre havde aldrig klaret sig godt i skolen, men den sidste måned havde været slem. De kom sjældent i skole, gik fra timerne, havde ikke rent tøj, lugtede og var ikke velplejet. Så skolen havde ringet til kommunen, det var derfor politiet var kommet. Hjemme hos drengene, var der heller ikke pænt. Pizzabakker lå og flød over alt på gulvet, opvask der havde slået i lang tid, så der var kommet bananfluer og mugpletter på tingene, tøj lå i sofaen, på stolen og hvor der nu ellers var plads.
Det er gratis at oprette en konto