Filmanalyse af scene fra 'Ondskaben'

Genre: Det er en scene ud af en Drama film som er instrueret af Mikael Håfström og den er blevet lavet ud fra en selvbiografi af Jan Guillous.

Billedbeskæring: Det starter med han går mod bordet (men en dramatisk lyd i baggrunden) og det ligner han går hurtigt så det giver en spænding. Det første stykke er i halv nær hvor man kun kan se fra hans hofter og op af ca. Så kommer det stykke hvor han læner sig ned over en af 4’års eleverne og hvisker i hans øre, det er også i halv nær , men 4års eleven er lidt mere nær fordi man ligger mere mærke til hans ansigt hvilket man også skal for at se hans ansigts udtryk for det Erik hvisker til ham., så det er det man skal fokusere på. Også forblir beskæringen på 4’års eleven i halv nær hvor man kun fokusere på ham og det en måde man vil vise hans reaktion på. Man kan tydelig se hans ansigt og det han udtrykker ved det. Også kommer der en scene hvor Erik er inde på sit værelse og det er hele tiden en blanding mellem halv nær og nær fordi man kun ser nogle ting af ham. Kamarat følger han i det hans samler sin trøje op og tager den på. Så ender det med han står og kigger sig i spejlet og det er halv nær, men alligevel formår man at se hans ansigts udtryk i spejlet som han står og kigger i. Så kommer der en scene hvor han er udenfor og det starter i supertotal så man lige opsummere at han er et nyt sted, og man for lov til at se hvor han er, så man ikke bliver i tvivl. Og i det han går ned af trapperne ender det med han er i halv nær igen og man kan hører i baggrunden folk der råber hans navn. Så kommer der en scene af lærene hvor de står i total og kigger på. Den er kommet med fordi man skal ligesom forstå at lærene godt ved de ting der finder sted, men de gør ikke noget for at forhindre det. Så kommer der en scene af Erik i nær hvor man fokusere på hans ansigt også kommer der flere menneskers hoveder ind i billedet og kamaraet summer ud så det til sidst ender med et totalt billede i fugleperspektiv. Og den musik der var lagt i baggrunden ender med det samme når der bliver summet ud og Hilderstein begynder at snakke. Så er det kommet dertil hvor de skal slå og det starter med et halv nær billede af Erik også de to andre står i halv total. Så er der nogle hurtige klip mellem Heinstein og Erik hvor de snakker, og de er begge to i nær, og Erik er i nær fordi han laver snakker og Heinstein er fordi man skal se hans ansigt og hans reaktion på det Erik siger. Der hvor Erik slår de første gange er i halv total og så kommer de hurtige klip igen. Og de er i halv nær og for hver gang han slår skifter klippene, så det giver en fangene og spændene slåskamp. Så der det der klip hvor ham der fik brækket næsen bliver båret ud og det er i nær, men alligevel skaber den somom det er ultranær fordi man ligger mærke til hans ansigt som er placeret midt på, og det er det ens øjne kigger hen. Så kommer klippet med steinhilm som er nært og der kommer igen lidt musik på, dramatisk. Det viser hans nervøsitet og den måde han bliver bange på. Så klipper den over til Erik som også står i nær og han drejer hovedet og kigger på ham. Så peger han og den klipper igen over på Steinheim som står chokeret og i nær. Også når Erik smutter bliver der stille og roligt summet ud til total beskæring.