Skal jeg eller hvad?

"jeg kunne ikke lade være, jeg følte en trang til at tage den ene stribe kokain igen, lige ryge lidt af den joint de sender rundt, det skader vel ikke noget? Sabrina lå over ved blomster krukken og brækkede sig, hun har vel drukket for meget som altid. Det stod vel op til mig igen. Til at følge hende hjem igen." Det hele startede for 6 måneder siden. Jeg mødte en rigtig flot dreng, der hed Lukas. Han lignede en rigtig bad boy. Med det samme tænkte jeg: "Ham må jeg have" Han spurgte om mit nummer, og jeg gav ham det selvfølgelig. Vi begyndte at skrive og være rigtig meget sammen. En dag da vi sad hjemme hos ham, kiggede han mig i øjne, og blev ved sådan i fem minutter. Jeg blev helt genert, hvorfor bliver han ved med at kigge? Tænkte jeg. Så tog han hånden ned i sin lomme og tog en lille pose med noget hvidt stof i, jeg vidste ikke hvad det var. Jeg havde aldrig set sådan noget før. han tog stoffet ud på sit glas bord, jeg sad forvirret og stirrede på ham, med et stort spørgsmålstegn i hovedet. Han skilte det, sådan så der kom en lang fin stribe. Han rejste sig op, og låste han sin dør. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? Jeg har aldrig set sådan noget før. stille og roligt kom tanken at det var kokain han havde der, jeg var helt lammet, mundlam og chokeret, alle disse følelser på en gang. Han tog sin næse ned til den lille fine hvide stribe, holdte for den ene næsebor, og sugede striben op i næsen. Han spurgte mig om jeg ville prøve, han sagde man fik det godt af det, blev glad. han satte en stribe op til mig, tog fat i mit hoved, pressede det ned mod den stribe, jeg tog fingeren på den ene næsebor, og sugede. Det kildede i næsen, jeg begyndte at grine. Det var sjovt.