Løgn - fs10

Ikke at sige noget, er vel det samme som at lyve? Eller er det bedre, slet ikke at fortælle noget? Tanken dukker tit op i mit hoved: skal jeg sige det, eller skal jeg bare holde min mund? Der er så mange forskellige meninger om det, men hvad er i virkeligheden det korrekte at gøre? Vi har alle prøvet det, vi har alle været igennem det. Ikke alle indrømmer det, men inders inde, ved vi det. Vi har Løjet, fortalt noget der ikke var sandt. Det er ikke noget vi stolte af, men det er desværre ikke noget vi kan ændre på. Ofte tænker jeg på, hvad det slemme ved at lyve egentlig er. Og om det virkelig er så slemt? Venskaber kan ødelægges, skænderier kan opstå og ikke mindst kan den tryghed man havde bygget op, falde fra hinanden. Løgn kan skabe så meget dårligt, at det ikke er til at forstå. Så nogle gange bør man måske bare fortælle sandheden. Det kan være virkelig svært, men i sidste ende, vil man være glad for det valg man tog. Løgn kan være mange forskellige ting, og der kan være meget stor forskel på, hvad udfaldet bliver. Forestil dig dette: Du er startet i en ny klasse, og er blevet inviteret med ud at shoppe med nogle af pigerne. Du vil gerne være veninder med dem, for de virker rigtig søde. En af pigerne prøver en trøje på, og hun kan virkelig godt lide den. Hun spørger dig om din mening, og pludselig bliver du i tvivl. Inderst inde syntes du at trøjen er møg grim, og at den får hende til at se tyk ud. Men det letteste ville helt klart være bare at sige, at den var flot til hende? Hvad ville du vælge? Jeg ville som de fleste vælge løsning nummer 2, der bliver intet drama, og du kommer ikke til at såre hende. Men er det i virkeligheden den rigtige løsning? Bør man ikke hellere fortælle hende sin rigtige mening, også tage det der evt. kunne følge med? Som skrevet tidligere, har vi alle stået i en situation, hvor vi har følt os tvunget til at lyve. Det jeg kan huske som den værste løgn fra min side, var i 7. klasse. Jeg havde en god veninde, som jeg var meget sammen med i skolen. Hun var meget anderledes i forhold til mig, men jeg kune virkelig godt lide at være sammen med hende. Hun kunne godt finde på at gøre dumme ting, såsom at ryge, kysse med ældre fyre og stikke af hjemmefra. Af de grunde ville min mor ikke have at jeg skulle være sammen med hende. “Hun gør et dårligt indtryk på dig Maja”, sagde hun til mig. Men dengang kunne jeg ikke selv se det. Jeg var gal på min mor over det, og følte mig derfor nødsaget til at lyve overfor hende. Jeg fortalte hende, at jeg blev på skolen efter skoletid, for at lave lektier, men i virkeligheden tog jeg med hjem til hende.