Koens føde består af græs og planter og på en varm sommerdag kan den spise 60-70 kg grønt og drikke 150 liter vand. Den har ingen tænder i overmunden og kan ikke tygge græsset ordentligt. Og derfor bliver maden først sendt ned i den første mave, Vommen. Vommen kan indeholde ca. 200 liter græs eller anden planteføde. Her bliver maden nedbrudt. Når nedbrydningen er færdig, gylper koen maden op og tygger det igen til at det er findelt nok. Derefter kommer maden ned i de næste maver: Netmaven og Bladmaven. I Netmaven er der flere organismer og bakterier der fordøjer græsset og i Bladmaven sier den det meste af vandet fra. Maden ender til sidst i Løben, den sidste mave. Den fungerer nogenlunde på samme måde som vores: Udskillelse af mavesyre, som slår bakterier, svampe og encellede dyr ihjel. Hele processen har gjort at koen nu kan fordøje selv. Hvis man sammenligner en kos fordøjelse med en hests, er koens overlegen. En hest spiser det samme og lige så meget som en ko, men maden bliver ikke lige så godt fordøjet.
Menneskets fordøjelsessystem
I fordøjelsessystemet forgår fordøjelsen. Fordøjelsessystem gør sådan forskellige stoffer som f. eks vand, vitaminer, næringsstoffer osv. kommer ind igennem munden, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og til sidst endetarmen. Leveren (som hjælper til at fjerne affaldsstofferne) og bugspytkirtlen (som laver insulin og medvirker også i fordøjelsen) er nogle vigtige organer for fordøjelsen. Fordøjelsen forgår sådan at de er de vigtigste næringsstoffer bliver optaget, og resten bliver lavet til afføring som der gør at vi skal på toilettet. Maden vi spiser hakkes i små stykker af tænderne og det æltes af tungen. I maven er der gasser og syre som opløser maden. Syrens pH værdi er 2. I mavesaften er der pepsin. Pepsin nedbryder proteiner.
Det er gratis at oprette en konto