Kl. var præcis 03:07 og jeg sov stadig ikke. På det sidste havde jeg haft utrolig svært ved at falde i søvn. Det irriterede mig grænseløst hele huset sov, det kunne man mærke. Der var ligesom en slags ro over huset, selv vores hund kunne jeg høre snorke. Kunne jeg da ikke bare for en gangs skyld falde i søvn. Jeg havde virkelig brug for at sove, men jeg var så småt ved at opgive. Men det var jo også lørdag nat og natten var stadig ung. Jeg tændte min sengelampe og fandt min mobil frem jeg ringede til Mille, og spurgte om der stadig var folk, nede i byen, og selvfølgelig var der det. Jeg trak i tøjet og lagde make-up, det var måske lidt sent at tage i byen, men jeg kunne ikke sove og gad ikke ligge og bruge min tid på at prøve på at falde i søvn. Når jeg udmærket godt vidste, at det ikke ville lykkedes, jeg listede ned af trappen, hoppede over trappetrinet der knirkede, hvis mor opdagede mig nu, ville jeg få skæld ud for at havde en alt for kort kjole på, og dernæst få stuearrest på livstid. Jeg trak scooteren ca. 1 km, før jeg startede den, for så vågnede de gamle nok ikke ved lyden. Det var mørkt og koldt. Jeg kunne kun se der hvor lygterne lyste for mig, men jeg var heldigvis snart inde i byen, hvor der var gadelygter. jeg slukkede motoren udenfor Syveren. Man skulle være 18 år for at være der, men medmindre der kørte politi rundt i byen, blev man aldrig spurgt om id alligevel. Jeg så mig omkring, og mine øjne søgte Mille, men jeg kunne ikke få øje på hende. Mille havde været min bedste ven siden sjette klasse vi kunne fortælle hinanden alt, og det bedste var, at hun altid var klar på at feste, ligesom mig. Jeg gik op i baren og bestilte en øl. Jeg gik om bag Syveren, hvor der ofte var nogle der stod og snakkede og røg, hvis der var blevet for trængt på Syveren. Og ganske rigtigt der stod Mille sammen med Taber Thomas, som jeg kaldte ham, fordi jeg mener at han er en taber der ikke tænker på andet end sex, men han prøvede altid at være så romantisk når Mille var der, og hver gang hoppede hun på den, og hun endte altid i hans seng, og hver eneste gang endte hun med at blive såret, fordi han ikke skriver til hende. Det er så tydeligt at Mille er håbløst forelsket i Thomas, og det gør ham til et kæmpe svin, når Thomas bare er ligeglad og udnytter det.
Det er gratis at oprette en konto