At undersøge mængden af nitrat i vand fra forskellige steder.
Teori:
Nitraten i vores drikkevand indgår i et globalt kredsløb der går igennem en masse forskellige processer.
Ammonifikation:
De større organismer som snegle og orme findeler døde dyr og planter. Det skaber en større overfalde, som mindre organismer som insekter og bakterier udnytter til, at danne ammonium (NH4+).
Nitrifikation:
Nitrificerende bakterier udnytter ammoniumen og ilter den til nitrit (NO2-) og videre til nitrat(NO3-). Processen er ilt krævende og giver bakterierne energi til at fiksere kuldioxid.
Assimilering:
Planterne optager både ammonium og nitrat som er uorganisk kvælstof og opbygger de organiske kvælstofforbindelser i plantevævet. Hvis planterne optager nitrat, må de først reducere det til ammonium, før de kan bruge kvælstoffet som byggesten. Det sker inde i plantecellerne og koster planten energi.
Denitrifikation:
Det er en bakteriel respirationsproces, der omfatter en række reduktionstrin som omdanner nitrat til kvælstof(N2) der frigives til atmosfæren. Bakterierne udnytter nitrat(NO3-) som iltningsmiddel, når de ernærer sig af organisk stof. Processen finder sted i ilt frie områder, fx i iltfrie partikler i jorden, i den våde jordbund og i bunden af søer og have. Processen danner også lattergas(N2O), der både er en drivhusgas ligesom kuldioxid og har en nedbrydende effekt på det beskyttende ozonlag i atmosfæren. Da denitrifikationen fjerner kvælstof, som planterne kan udnytte, og omdanner det til den inaktive kvælstofgas, har processen stor økologisk betydning.
Det er gratis at oprette en konto