Når olien fosser ud af hanen på en produktionsboring et eller andet sted i verden, markerer det et foreløbigt slutpunkt på oliens lange historie i vores undergrund. Der er umiddelbart langt fra den sorte, klistrede masse, vi kender som råolie til det råmateriale, som olien i virkeligheden er opstået af. Råmaterialet er i virkeligheden små organismer - hovedsageligt alger og andre mikroorganismer - der lever i havet. Den olie, vi henter op til jordoverfladen i dag, stammer fra organismer, der levede i havet for mellem 10 og 160 millioner år siden. Alle levende organismer indeholder grundstofferne kulstof (karbon) og brint (hydrogen), og det er i virkeligheden disse grundstoffer, der er oliens råmateriale. Når organismer i havet dør, synker de ned på havbunden, og her kan der derfor dannes et lag, som er rigt på organisk materiale. Hvis der er for meget ilt til stede, vil det organiske materiale blive omdannet og forsvinde, så betingelsen for, at der på længere sigt kan dannes olie, er, at miljøet skal være iltfattigt, så det organiske materiale bevares længe nok til, at det kan blive begravet under havbunden.
Her ses en arbejdsplads i Brandenburg i Tyskland
Hvad bruger vi især ”Olie-energien” til?
Olien er en af de største energikilder i hele verden, og det bliver både brugt til brændstof og til at generere elektriciteten. Energien bliver brugt til mange forskellige ting som for f.eks. opvarmning, biler, flyvemaskiner, skibe, el produktion osv. Men det dårlige ved olie-energi industrien er at det udøver en masse CO2, som er dårlig for vores jord.
Det er gratis at oprette en konto