Varmen fra kernereaktionerne skal føres væk af kølevæsken eller gassen hele tiden. Hvis afkølingen er for dårlig, stiger temperaturen. Resultatet kan blive eksplosioner og i værste fald en nedsmeltning af atombrændslet. I tilfælde af ulykker er atomkraftværket bygget til at stoppe kernereaktionerne automatisk. Men selv hvis reaktionerne standser, bliver al atombrændslet ikke koldt på et kort øjeblik. Det fortsætter med at gløde i lang tid, fordi det fortsætter med at spalte sig selv helt naturligt. Derfor skal det køles over længere tid. Brændslet er formet som stave, som står tæt. Stavene er omgivet af metalhylstre eller kapsler. Ved normal drift dannes radioaktive gasser, som blandt andet indeholder cæsium og jod. Uden afkøling bliver atombrændslet varmere og varmere, og for at lette overtrykket bliver gasserne ventileret ud af den inderste beholder.
3 faktorer der skaber ulykker
Det radioaktive brændsel kan være mere eller mindre sundhedsskadeligt. Det farligste brændsel er det, der er mest radioaktivt. Uran spaltes til flere andre radioaktive stoffer, som skal gemmes som atomaffald. Blandt andre og mindre farlige brændsler finder vi først og fremmest thorium, som formentlig bliver brændslet for fremtidige atomkraftværker. Slutproduktet efter spaltning af thorium er mindre radioaktivt end fra et traditionelt uran-kraftværk.
Kernereaktionerne er opbygget således at de kan være mere eller mindre stabile. Nogle af de mange atomkraftværker er bygget sådan, at hvis kølervæsken bliver for varm, vil kernereaktionerne også gå dårligere.
Det er gratis at oprette en konto