Først og fremmest er det en rigtig velskrevet og god artikel som giver stof til eftertanke. Artiklen kommer ind på nogle gode og interessante emner som bliver tænkt godt igennem.
Som der står i artiklen, er de unge meget hurtigt stoppet med at læse, og er i stedet begyndt at se TV og spille computerspil. Jeg mener, at man må se udviklingen i øjnene og arbejde sig videre ud fra det synspunkt, at fremtiden er computerteknologi.
Det der oftest får de unge til at læse mere, er det ”kick” de får af den første ”rigtige” bog de læser. F.eks. Harry Potter eller Stieg Larssons romaner. Man kalder det Harry Potter-effekten, eller Stieg Larsson-effekten. Der er utallige eksempler på unge, der aldrig har læst bøger før de får fat i f.eks. Harry Potter eller Stieg Larsson. De bliver så grebet af at læse bøgerne, at de derved er blevet ”kick-startet”, og derved har fundet glæden ved at læse bøger.
Jeg tror på, at fremtiden bliver, at de 9-12-årige også begynder at bruge computer og fjernsyn mere og mere; Dels fordi de allerede så småt er begyndt at spille mere computer og se mere fjernsyn, og dels fordi udviklingen oftest breder sig ned til de yngre søskende. Mange unges sociale kompetencer vil nok ikke være så udviklet som førhen. Derimod vil deres visuelle kompetencer udvikles. Hvis man derved tænker helt til spidsen, kan man tænke på Darwins evolutions teori. Menneskeheden vil muligvis stille og roligt bevæge sig hen i den visuelle verden, og have mindre behov for den sociale side af menneskeheden, da de sidder inde foran computeren og derved bliver vænnet og ”dannet” i den visuelle verden.
Det er gratis at oprette en konto