Dansk sprogpolitik og globaliseringens indflydelse

Danmark har i de seneste år taget del i en omfattende globalisering. Denne globalisering har haft stor indflydelse på samfundet. Bl.a. har mange uddannelser været nødsaget til at konverterer en stor del af det faglige materiale til engelsk. Dette skyldes, at Danmark er tvunget til en internationalisering af uddannelse og sprog for at kunne opretholde konkurrenceevnen.Men er denne udvikling i sproget positiv eller negativ – og bør man lave lovgivning, der skaber rammer for, hvordan man bruger sproget?Dansk Folkeparti fremsatte d. 6 december 2006, et lovforslag om en dansk sproglov. I denne argumenteredes der for en lovgivning, der gav ret til at ændre, når f. eks opslag til stillinger på danske universiteter ikke fremkom på dansk men kun på engelsk, til dansk. Eller da Handelshøjskolen ændrede deres navn til Copenhagen Business School, skulle lovgivningen kunne forhindre dette. Tankegangen bag dette lovforslag var, at det var et spørgsmål om tonen i landet. Det handlede om, hvad man gerne ville ligne, og hvem man gerne ville være. Derfor er den stigende brug af engelsk, efter Dansk folkepartis mening, en negativ udvikling, i forhold til hvordan de mener, at danskerne skal opfattes i landet.Modsat Dansk Folkeparti argumenterer Det Radikale Venstre for, at Danmark er et land, der hænger sammen med resten er verden, og af den grund har dansk kultur og det danske sprog udviklet sig i samspil med den. Desuden argumenterer Det Radikale Venstre for, at det danske sprog fastholdes, netop fordi sproget til stadighed skal kunne beskrive f. eks komplicerede kemiske processor, abstrakte filosofiske tanker etc. Og ikke desto mindre, er netop en udvikling i sproget en forudsætningen for disse mål. Derfor mener partiet også, at danskerne skal forbedre deres kompetencer inden for fremmedsprog, hvor engelsk er højt prioriteret.Hvad betyder sprog for os? Dette spørgsmål er netop vigtig i forhold til, hvilke holdning man har til bevarelsen af det danske sprog. Tal Dansk, din sorte Hund. Dansk Folkepartis holdning omkring det danske sprogs konstante pres fra fremmedsprog, kan skyldes frygten for det fremmede. Ligesom vi i gyserfilm frygter det uvisse, det mørklagde, det vi ikke kender til eller ved hvad er, kan det siges at Dansk Folkeparti frygter det fremmede ord. Hvis man har en usikkerhed i forståelsen og brugen af det nye ord, kan det medføre en frastødning af det, hvilket er en naturlig reaktion. I og med, at Dansk Folkeparti er et nationalsocialistisk parti, afspejles dets patriotiske tankegang også i dets lovforslag. Det danske sprog er, for partiets vedkommende, tilsyneladende en stor del af den danske kultur.Kærligheden til modersmålet ses også tydelig i argumentationsformen i deres lovforslag. En tydelig patos appel, taler til danskerne. ”Enhver kan inden for sit arbejds- og fagområde iagttage, hvordan dansk er under et vedvarende pres”. Ikke desto mindre, bliver Dansk Folkeparti her en del af folket. De taler på folkets vegne. Dvs. at de putter ord i mundet på enhver, hvilket virker generaliserende, da de bruger ordet pres om enhver. Det Radikale Venstres argumentationsform, har tydelig spor af logos. ”Hvis vi som nation skal kunne klare os i globaliseringens tidsalder, er det afgørende, at vi finder den rette balance mellem vores modersmål og fremmedsprog, herunder engelsk”. Her er appelformen tydelig. Hvis ikke vi finder en balance mellem modersmål og fremmedsprog, kan det have alvorlige konsekvenser. Et såkaldt utryghedsargument.Hvis man skal tilslutte sig et af disse argumenter, spiller en forestilling om, hvad dansk kultur er en stor rolle. I Anne Knudsens essay Kultur til hverdag, beskriver hun hvordan danskerne er tilfredse med deres kultur. Det som danskerne forstår ved dansk kultur er slet ikke dansk. Øllet er tjekkisk, kolonihaverne er fra Tyskland, demokratiet er græsk, og det gode gamle danske juletræ stammer fra Tyskland og julemanden fra Cypern.Hvis man skulle se dette i Det Radikale Venstres optik, underbygger det rigtig godt, at deres argument omkring at ”…dansk kultur og det danske sprog har udviklet sig i et samspil med omverdenen”.Dog er det også vigtig at nævne, at den teknologiske udvikling, og opståen af nye problematikker også skaber nye ord. Ofte varetages problematikkerne også på internationalt plan, og derfor bruges det engelske ord ofte, i stedet for en direkte dansk oversættelse af betydningen. Det er også af betydning, at individualiseringen har haft en stor indflydelse. I det demokratiske Danmark, vælger vi selv hvilke ting vi synes godt om. Når man bruger sproget, sker det ofte med en bevidst variation af ordvalg for, at det lyder godt.Vi sorterer ord fra og vi tager ord til os. Et ord eller en talemåde som mange unge danskere har taget til sig er netop ”synes godt om” eller ”likes”. At ordene er født af internetsiden Facebook.com, der har over 600 millioner aktive brugere, er heller ikke utænkeligt. Denne form for kommunikation har altså stor indflydelse på sproget. Sproget skaber mulighed for udviklingen. Og sprog skaber mulighed for kommunikation af følelser. Menneskets egenskab til at forklare en psykisk tilstand med en fysisk tilstand er det, der gør den store forskel. Den kognitive metafor. Min kærligheden brænder for dig, følelsen af varme bliver forbundet med noget abstrakt som kærlighed.Tænk hvis restriktioner skulle afholde folk fra at udtrykke deres følelser på den måde, de gerne ville. Sproget er altså noget mennesket skaber. Og derfor er det også en demokratisk proces, når der opstår nye ord.Dansk Folkeparti argumenterer for restriktion. Eller dvs. de argumenterer også for bevarelsen af de værdier de mener, er vigtige, nemlig sproget. På den ene side ville den rationelle beslutning være, at sproget skulle udvikle sig i en retning, så det øgede menneskers sproglige kompetencer. Men på den anden side, hvis det man sætter stor pris på i livet netop er det danske sprog, hvilken mening giver det så med sproglige kompetencer?På trods af det mener jeg dog ikke, at Dansk Folkeparti har den rette løsning.Når vi lever i en globaliseret verden og lever i et multietnisk samfund, er tilegnelsen og forståelsen af hinandens kulturelle opfattelse og værdier vigtige. Det er f. eks vigtigt, at tilflyttere tilegner og respektere danske værdier og normer. Dog er det i særdeleshed vigtig at nævne, at tilflyttere ikke bør assimileres. Tilegnelsen af disse ting skal være gensidige. Hvis man skal kunne gebærde sig i et multietnisk samfund, er det vigtigt at have en forståelse af hinandens verdensopfattelse. Man kan kun risikere at lære noget nyt. Derfor er en imødekommenhed og åbenhed vigtigt, også i sproget.Det er netop af den grund, at ideen omkring en dansk sproglov, efter min mening, ikke er god. Vi lever i en fælles verden, hvor vi har et ansvar for, at alle bliver tage hånd om. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, er en forudsætning et initiativ fra tilflyttere samt danske statsborgere.I mine øjne kommer udviklingen i sproget af noget positivt. Teknologisk udvikling, integration af andre kulturer(sprog) etc. Netop derfor er det også en nødvendighed for samfundet at følge den.At uddannelserne konvertere til engelsk er en konsekvens af globaliseringen, og et tegn på udvikling. Jeg kan ikke forstå, hvordan dette kan siges at være negativt. Et godt råd til Dansk Folkeparti med en oplysningstænker i tankerne. Lad ikke jeres griller tage overhånd, følg hellere jeres fornuft.