Jeg fik de smukke, røde roser du sendte mig i går, og det søde kort. Tusind, tusind tak! Jeg blev så glad og varm indeni. På en eller anden måde, får synet af blomsterne mig til at føle, at du ikke er så langt væk, som det oftere og oftere føles. Den evige romantiker forbløffer mig igen.
Trods afstanden imellem os. Trods adskillelsen. David, Du er utrolig.
Jeg er nød til at indrømme, at jeg selv næsten glemte vores årsdag. Jeg har simpelthen haft så travlt, de sidste par uger. (Du ved hvordan jeg bliver, når jeg er stresset.) Men så i går eftermiddag, stod der pludselig en buket foran min dør, da jeg kom hjem fra arbejdet på cafeen. Du kan tro, at jeg følte mig skyldig. Du har altid været den bedste, til at huske den slags ting, endda når du selv er stresset … Sådan har vi altid passet godt sammen. Du minder mig, om det der er vigtigt i livet og du får mig til at slappe af, når jeg kun har mine studier i hovedet.
Jeg er helt forvirret og ensom herhjemme uden dig. Det er næsten komisk.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg er alene. Det er værst om natten, når jeg ligger kold og rastløs, og stirrer længselsfuldt på din side af sengen. Jeg ved godt, at du har sagt, jeg ikke skal være bekymret for dig. Men jeg kan ikke lade være med, at forestille mig de mest forfærdelige scenarier! Jeg har mareridt om vejsidebomber, om dig ude i ørknen uden vand, om atomer og missiler og... Arh… David, du skal ikke tage dig af mig. Bare sørg for, at blive ved med at passe på dig selv. Hvis du er ok, er jeg ok. Tak igen, for blomsterne. Tillykke med årsdagen, et år mere og vi to runder et halvt årti!
Det er gratis at oprette en konto