Du er den eneste pige som jeg vil have. Da jeg så dig ved kirken, fik jeg det rigtig dårligt. Dine kinder var helt røde og dine øjne skinnede som altid. Dit mørke hår var sat op og trukket væk fra dit ansigt. Du havde en blomsterkrans på hovedet lavet af dine ynglings blomster. Jeg kan stadig ikke huske hvad den hedder. Jeg lære det nok aldrig. Jeg kan stadig huske dine dejlige blå øjne, som altid havde et skær af glæde.
Da du kom ud af kirken så du så glad ud. Du så ikke lykkelig ud, men dit mil viste at du havde det godt og at du var glad.
Da du fik øje på mig, blev du forskrækket. Det var helt tydeligt at se i dit ansigt og i dine øjne. Du troede sikkert at jeg var død i krigen og det forstår jeg godt du gjorde. Jeg havde ikke skrevet til dig, efter jeg kom hjem.
Tro mig jeg ville have skrevet. Jeg havde så mange smerter. Derfor kunne jeg ikke skrive til dig min kære Marie. Jeg blev skudt i mit lår og det havde ramt en nerve. Jeg måtte derfor ikke side op og kun ligge ned. Hver en muskel i min krop var i store smerter og jeg havde svært ved bare at løfte en arm for at tage en tår af mit vand. Derfor har jeg ikke skrevet. Du må forstå mine smerter min kære Marie. Jeg savnede dig af hele mit hjerte og du var altid i mine tanker. Hele døgnet, hvert minut og hvert sekund i dagen. Det at vide, at jeg ikke kunne se dig gjorde ondt. Så irriterende ondt.
Det er gratis at oprette en konto