Det hele startede den dag han kom hjem fra arbejde. Han gik direkte ind i køkkenet hvor jeg som sædvanligt stod og lavede mad.
Han var kommet tidligere hjem end han plejede. Han plejede at tage på arbejde tidligt om morgenen og komme hjem sent om aftenen, så det overraskede mig lidt, men jeg tænkte ikke rigtig over det. Han arbejdede som læge på et hospital for soldater som var skadet efter krigen. Hver gang han tog på arbejde var jeg bange for, at han ikke ville komme tilbage. Selvom jeg vidste, at hver gang han trådte ud ad døren ville han komme tilbage, men alligevel vidste jeg, at den dag ville komme, hvor de ville sende ham i krig. Måske ikke kæmpe for landet, men redde alle de sårede.
Da jeg endelig blev færdig med maden, sad han allerede klar ved bordet. Jeg havde aldrig set ham sidde og vente på maden så spændt. Jeg havde lavet hans yndlings mad, hvorfor lige den dag, ved jeg ikke.
Under hele middagen sagde vi knap nok et ord. Det blev bare til ”mm dejlig mad du har lavet og tak for mad”
Jeg havde regnet med, at han ville fortælle den tragiske nyhed, lige efter maden, men nej han ville hellere tage sig en lur. Hen ad aften tog han sig endelig sammen, til at fortælle den dårlige nyhed.
Det er gratis at oprette en konto