Vikingerne rejste til mange lande. Nogle steder plyndrede de området for rigdomme. Andre gange slog de sig ned i kort eller lang tid. De købte og solgte varer fra Grønland til Nordafrika og fra England og Spanien til Rusland.
Ribe: Ribe er den ældeste by i Danmark. Ribe var en vigtig handelsby, hvor man købte og solgte varer fra købmænd, der kom fra England og fra Dorestad og Rhinen.
I Vesteuropa var der mange gamle handelsruter. Nogle fulgte de gamle veje fra Romerrigets tid. I Jylland lå Hedeby, som var Skandinaviens vigtigste handelsby. I dag tilhører området Tyskland. Vikingerne var lige så dygtige handelsmænd som krigere. En af grundene til, at vikingerne kunne komme så langt væk hjemmefra og kunne komme så hurtigt tilbage var deres gode skibe, ingen andre lande havde så hurtige skibe. De etablerede mange handelsruter, hvor de byttede rav, pelsværk og dyrehuder for mere værdigfulde vare som sølv og guld, silke og smykker. Som nævnt tog vikingerne på togt for at handle og for at plyndre. I begyndelsen tog de ud om foråret og kom hjem om efteråret. Nordmænd, svenskere og danskere rejste i hver sin retning.
Svenskerne rejste mest mod øst gennem Rusland.
Nordmænd og danskere tog mest mod vest til De Britiske Øer og til Frankrig, Island og Grønland. De nåede helt ind i Middelhavet.
Det er gratis at oprette en konto