vi venter på vores bus eller tog, som skal køre os hjem eller ind til byen. Vi venter på hinanden, hvis den anden er lidt foran. Vi venter på at vores mad bliver sat på bordet. Vi venter på at det bliver vores tur i køen, til at betale når vi nede og handle. Vi venter på at det os der skal er først i køen til at prøve forlystelsen i tivoli. Vi venter på håndværkeren, der skal ordne noget i vores hus. Vi venter på at blive hentet af mor og far. Vi venter på at få svar. Vi venter på at lægen kommer ud og siger at det nu er ens tur.
”Undskyld ventetiden”, det hører mange mennesker ofte hver dag. Når man tænker over det, bruger vi egentlig helt ekstremt meget tid på at vente. Vente i forskellige minutter og timer. Nogle gange venter vi egentlig på noget, hvor vi ellers kunne ha lavet så meget andet. Jeg vil sige at det er at, spilde sin tid. Når jeg gik fra skolen og ned på banegården for at tage den gratis bybus hjem. Jeg stod altid der nede og ventede på at bussen kom, og den kom næsten altid forsendt. Jeg kunne ha været hjemme på mine egne gåben, langt før den overhovedet var kommet. Det på en måde dejligt at det nu er begyndt at koste en tier, for at komme med den. Nu tager jeg den aldrig mere.
Det er gratis at oprette en konto