Den lille ælling i København

Ude!Jeg var åbent bart blevet til en lille ælling, som løb forvirret rundt ude i nattelivet, jeg viste slet ikke hvordan det kunne have været sket! at jeg var blevet til en lille ælling, jeg havde været sammen med nogen venner og jeg var ude og ryge, og pludselig var jeg bare en lille ælling? Jeg viste det ikke engang selv på det tidspunkt, hvad der var sket, hvorfor jeg nu var blevet så lille?

Jeg var midt inde i København, der var mange biler, jeg synes nu også de var blevet meget større ind sidste gang jeg gik her. Det tænkte jeg ikke rigtig over, jeg løb bare over vejen med mine små svømmefødder. Løb bare meget langsommer ind normalt, der var noget helt galt her tænkte jeg. og var lige ved at blive kørt ned af en bil, DYT hørte man bare i sine små øre. Jeg ville væk, jeg ville langt væk og det skulle være lige nu! Fandt en sø, gik stille og roligt hen til den og hoppede tilbage. Sådan blev jeg ved længe, jeg var bange for der var sket noget virkelig uhyggeligt med mig, men jeg fik endelig taget mig sammen, og hoppede hen til søens kant, jeg blev virkelig overraskede og fløj op med et sæt. Med et plask faldt jeg direkte i vandet, kunne ikke engang svømme, prøvede at komme hurtigt op igen, men det var svært. Jeg blev ved med at prøve, men jeg kunne overhovedet ikke, en svane havde heldigvis set mig og prøvede at hjælpe mig op, den skubbede med at hvad den havde, men det gik ikke. Jeg prøvede at svømme, men jeg kunne ikke engang, svanen ville lige prøve igen og med et var jeg oppe. Jeg takkede mange tak for hjælpen, på fugle sprog, men det gik ikke helt som forventet.Jeg gik/hoppede videre på de små svømmefødder, jeg besluttede at ligge mig ned på det dejlige græs, og kigge op på de flotte stjerner, men de så alt for store ud i den her lille verden jeg var kommet ned til, jeg frøs og frøs, det var skide koldt uden for, jeg havde fået kuldegysninger, og gik rundt for at finde noget at sove i. Jeg fandt heldigvis et lille tæppe som nogen havde glemt og gemte mig under det. Der ville jeg tilbringe natten, der var nemlig dejlig varmt, men overvejer nu også hellere at tage hjem, jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle bare ikke ligge her! Men efter lang tid besluttede jeg at jeg hellere ville udforsker verden fra den her lille ælling jeg nu var blevet til. Det var meget underligt, med et brag hoppede jeg op, og begyndte at gå videre, men jeg er rigtigt træt, havde bare mere lyst til at se verden, inden at jeg skulle sove, men viste ikke engang selv hvad jeg ville. Hvad mon mine forældre tænker eller om de var blevet bekymret? Jeg besluttede at skulle tage der hjem, men ikke endnu, jeg ville lige se hvordan det var ude i byen, med sådan nogen små seje fødder jeg havde fået, eller se om jeg lige kun snige mig ind på et diskotek, det kunne være ret fedt. Være sammen med de venner jeg var sammen med i starten.Jeg besluttede at finde det diskotek vi skulle have været henne på, se om de var der. Jeg gik og gik, på mine små seje fødder, de var ret gode at gå på, sådan nogen ville jeg også have når jeg bliver menneske igen, og der trillede en lille tåre idet jeg sagde det, tænk nu hvis jeg ikke bliver menneske igen? Det var en dårlig tanke. Jeg var kommet frem til diskoteket, jeg tog min mobil frem, folk gloede bare og spurgte, du er en ælling hvorfor har du en mobil? Jeg svarede ikke, men ringede bare til mine venner, men de var allerede der inde og jeg måtte ikke komme ind og var ved at blive trappede ned i køen af de store folk der var der.Jeg var ret forvirret og bare en lille ælling, der gik rundt. Jeg gik rundt og sparkede til nogen flasker, de var gode at sparke med de her fødder.Byen var ved at være tom, der lå bare en telefonboks. Jeg gik ned mod hovedbanegården, der var rigtigt langt, men med de seje fødder var det virkelig ingen ting synes jeg, selvom det tog virkelig lang tid, var det hyggeligt at gå den lange tur, selvom jeg var blevet til en anden/noget andet, viste jeg stadig hvor tingene var, men der stod bare kun den her kæmpe telefonboks og lyste midt i nattelivet, uden grund gik jeg ind, jeg ville nemlig ringe, hjem, jeg prøvede og prøvede at hoppe op, selvom jeg viste jeg var for lille, jeg var så tæt på alligevel, men det gik bare ikke, der kom en hund som haltede forbi, og kiggede på mig, nu troede jeg det ville gå galt, men den gik bare videre, jeg sagde ”hej” uden at tænke over at jeg faktisk stadig kunne snakke, det var ret underligt, men hunden gik selvfølgelig bare videre og haltede, men jeg havde det fint med at være en ælling.Jeg tænkte bare om der ikke kunne komme en og holde mig i hånden, jeg følte mig faktisk lidt ensom som ælling, men det var der nok ikke så meget at sige til.Jeg fik været helt nede på hovedbanegården og hoppede op i toget, folk kiggede meget underligt på mig og det var meget underligt, den her klode var bare blevet meget stor, jeg var bare blevet meget lille, og der kom en lille tåre på min kind…Jeg hoppede hurtigt ud da jeg skulle af, og gik jeg, min mor og far var meget bekymret, og jeg måtte fortælle dem at jeg var hjemme, og de kiggede underligt på mig, men jeg kunne jo sagtes snakke, så de forstod mig, og jeg hoppede op af trappen og op i min seng og gloede ud af vinduet. Stjernerne var der stadig, de var blevet at for store syntes jeg. Så kom jeg endelig hjem i min egen seng tænkte jeg, det var meget rat, min mor kom op ”sover du?” De henter os sikkert i morgen hvis det da ellers bliver morgen her sagde jeg og lagde mig til at sove, ved ikke hvad jeg mente med det, havde måske fået lidt for meget at drikke af en ælling, men lagde mig godt under et tæppe, jeg synes nemlig det var alt for varmt med dyne, så her er ikke varmt mere, men jeg var sulten hoppede ned for at finde køkkenet, men hvor var det? Kaldte på min mor, men hun sov, jeg ledte og ledte, jeg fandt det heldigvis, nej hvor var det blevet stort, kiggede forvirret rundt viste ikke hvor jeg skulle begynde, men tog lidt brød og lagde mig op igen, dejligt at komme hjem i sin egen seng.. tror jeg.