Methan og drivhuseffekten

Vi har tidligere skrevet kort om methan. Men nu vil vi uddybbe det lidt mere. Så her kommer det:

Methan er en af de simpleste kulbrinte-forbindelser. Det består blot af et kulstof-atom og fire brint-atomer. Methan er en gasart, ved stuetemperatur og/eller ved atmosfærisk tryk. Naturlig metan dannes ved omdannelse af organisk materiale i sumpe og haver, samt i maverne på drøvtyggere og fra insekter. Det dannes hovedsageligt af bakterier, som omdanner organisk materiale i iltfattige miljøer. Sagt med finere ord, anaerobiske miljøer. 80% af alle de methaner som bliver dannet, kommer fra menneskeligen aktiviteter, primært fra landbrug. Metan spiller også en stor rolle i forøgelse af drivhuseffekten. Den er bidraget med 20% med forstærkelsen af drivhuseffekten. I sådanne situationer kaldes methan, for en drivhusgas. Grunden til at methan øger for drivhuseffekten er, at den ”fanger” mere solvarme i atmosfæren. Dette betyder så at den gør drivhuseffekten, 22 gange større end før. Siden industraliseringen er der dannet flere og flere methan. Ca. 150% mere methan. Dvs. Methan påviker drivhusset mere end kuldioxid gør.

Synonymer: Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas

Sumformel: CH4

Strukturformel:

Kugleskalsmodel:

Fysiske egenskaber:

Molvægt 16,04246 g/mol

Smeltepunkt: -182.5 °C (101,325 kPa)

Kogepunkt: -161.5 °C (101,325 kPa)

Identitetsnummer

CAS-nummer: 74-82-8