Glæden ved at kigge ud af vinduet

Der er mange forskellige ting ved vinduet, der gør mig glad. At høre vækkeurets uafbrudte ringen, og at man så står op og ser solen gå op over havet, mens det rødlige skær langsomt bliver større og større, og at morgensolen kommer frem. For mig er glæde også at sidde på Marielyst sammen med familien og kigge ud af vinduet og bare lade tankerne flyve. Alt dette er glæde for mig.

Glæden ved at kigge ud af vinduet er noget forskelligt fra person til person. For nogle er det glæden ved naturen, når man kigger ud. Glæden for mig er, at jeg kigger ud af vinduet og ser alle de ting, der foregår på den anden side af vinduet. Jeg ser en dame på vej hen mod vasketøjsstativet, hun hænger vasketøj op. Hun skimter op mod solen og kigger op mod lejlighederne og ser mig i vinduet. Jeg får jeg øjenkontakt med hende. Jeg kommer til at spekulere over hele processen, hvordan glas bliver lavet og til det bliver sat ind som et vindue. Så kommer jeg i tanke om min morfar, der engang fik klemt sin finger i et vindue. Han var ikke særlig gammel. Hans lillesøster lukkede vinduet lige over hans finger, hvilket har gjort, at min morfar i dag har en finger, der ikke kan bevæge sig så godt. Dette har dog ikke forhindret min morfar i at være meget aktiv og selvom han er lidt gammel nu, så slår han stadig græs med en håndklipper. Det får mig tilbage på, hvad jeg var i gang med at fortælle. Jeg ser en person, der slår græs. En anden person ligger og tager sol. En tredje person, der har hænderne fulde med indkøbsposer, har børn løbende omkring sig. Hun må være en travl kvinde, med børn, indkøb og meget andet. Det får mig til at tænke på min egen mor. Hvor har hun gjort meget for mig. Båret mig, skiftet mig, hjulpet mig – ja, egentlig bare altid været der for mig. Jeg sidder og kigger ud på naturen. Vinden suser i bladene og buske. Bladene og buskene er helt grønne. Det minder mig om min mormor og hendes have. Begge er utrolige. Hun behandler haven som om det var hendes eget barn. Der er alt hvad hjertet begærer. Man føler sig som et lille barn når man går rundt der, hvor morfar han slår græsset med sin ”gammel-davs” græsslåmaskine. ”Gammel-davs” - hvad tænker jeg når jeg siger det? Mormors æblekage, med fem centimeter flødeskum, som vi altid får, når vi er hjemme hos dem. Der sidder jeg også og kigger ud af vinduet, og ser på den nordsjællandske natur. Der løber børn rundt i haven, efter en sort hund. Jeg tror nok, det er fangeleg, de leger. Solen skinner hen mod vinduerne, hvor jeg sidder. Når solen skinner, ændres alting. Jeg ser folk gå ture i parkerne, hvor alt lige pludselig synes endnu grønnere, og de små børn leger smilende i sandkassen.